Gå videre til hovedindholdet

Udlånet stiger på nogle Biblioteker

Igen i sommer har medierne været fulde af bekymringer for bibliotekernes og ikke mindst bøgernes fremtid. Nogle har ment at bogen og læsekunsten kun står til at redde, hvis bibliotekerne lader være at bruge for mange ressourcer på andre medier end bøger, og samtidig holder igen med at købe nye, svenske krimier. Andre synes at der står alt for mange, kedelige bøger og fylder op på bibliotekernes hylder, og de vil hellere give plads til nogle hyggelige sofaer midt i udlånet.

Aktuelt er der nu offentliggjort tal, der viser en generel nedgang i antallet af udlån af bøger på bibliotekerne på landsplan, men sådan er det altså ikke alle steder, konstaterer bibliotekschefen i Slagelse, Michel Steen-Hansen: - Når vi på Slagelse Bibliotekerne ser på udlånstallene for 2007 og sammenligner med året før, er det svært at være pessimistisk. Alene udlånet af bøger er steget med over 30.000, en stigning på 5,7 %, mens udlånet af DVD-film steg med 13,7 %. Bag den ganske pæne udlånsstigning ligger flere forklaringer.

Kommunesammenlægningen
En del af forklaringen skal findes i kommunesammenlægningen, hvor 2007 var året, hvor bibliotekerne i Korsør, Skælskør og Slagelse blev sammenlagt. Ikke i fysisk forstand, men rent organisatorisk, og vigtigst for brugerne har været, at de tre biblioteksbaser blev slået sammen til én fælles base, hvor man umiddelbart kan se alle materialer i alle biblioteker og bestille dét, man gerne vil låne.

Det har mest tydeligt givet sig udslag i, at udlånet af DVD-film er eksploderet på bibliotekerne i Korsør (stigning 39%) og Skælskør (stigning 75%). DVD-film er på få år blevet et "rigtigt" biblioteksmedie med udlånstal, der nærmer sig udlånet af musik. Udlånet af bøger er også steget mest i Skælskør og Korsør, og det er nærliggende at tro, at dette ligeledes skyldes det meget større udvalg af titler, som lånerne nu møder i biblioteksbasen.

Indbydende og anderledes lokaler
En anden forklaring på det stigende udlån er, at vi har skabt nye og mere indbydende fysiske rammer for lånerne. Skælskør Bibliotek åbnede i juni 2006 i helt nye lokaler på en fantastisk adresse, som gør biblioteket meget synligt i byen. Det er kombinationen af den gode beliggenhed, det flotte hus og det større udvalg af materialer i biblioteksbasen, der har ført til en stigning i udlånet i Skælskør på hele 26%.

I Korsør er udlånslokalet blevet moderniseret, og i Slagelse åbnede det totalt ombyggede udlån i januar 2007. Der er færre bøger på hylderne end før, og der er masser af stole, arbejdspladser, læsepladser, hyggepladser, snakke- og legepladser, samt etableret en lækker Cafe. De bøger, der nu står fremme, er de nyeste og mest interessante, efterspurgte og aktuelle. Udlånet af bøger er i Slagelse steget med 3 % i forhold til 2006.

Låneradfærd
Det er vigtigt at notere sig, at der sker en stigning i udlånet af de traditionelle materialer på en del af de biblioteker, der har taget konsekvensen af den ændrede låneradfærd. Her er materialesamlingerne blevet reduceret og formidlingen moderniseret. Samtidig oplever vi en udvikling, hvor mange flere mennesker kommer på bibliotekerne for at deltage i læringstilbud om alt fra e-mail til digital signatur. Der er tillige en voldsom stigning i benyttelsen af alle de digitale ressourcer, som bibliotekerne stiller til rådighed, f.eks. netmusik, tidsskrifter og opslagsværker.

Ingen grund til bekymring
Tendensen på Slagelse Bibliotekerne er en øget efterspørgsel på både de nye ydelser og de traditionelle materialer som bøger. Derfor er vi heller ikke bekymrede for bogens snarlige død. Bøger udgør trods alt 70 % af vores (stigende) udlån. Vi har omprioriteret indkøbene i de senere år og skåret ned på de sjældent efterspurgte titler (som altid kan skaffes fra andre biblioteker) til fordel for de rigtig gode, vigtige og meget efterspurgte bøger. Det er jo borgernes penge, vi bruger! - Vi tror på at indbydende, overskuelige lokaler med god plads til at vise de gode bøger frem, er et bedre servicetilbud end endeløse rækker af rygge på bøger, som ingen har lyst at låne.

Der skal selvfølgelig være balance i, hvad vi som biblioteker stiller til rådighed. Det forudsætter at vi hele tiden er opmærksomme på borgernes forventninger og er parate til at tilpasse os, ikke kun til nutiden men også til fremtiden.

Yderligere oplysninger:
Bibliotekschef Michel Steen-Hansen 40 30 52 30

Kilde for den officielle biblioteksstatistik for 2007 offentliggjort i juli 2008:
Styrelsen for Bibliotek og Medier
http://www.bs.dk/content.aspx?itemguid={7B52D3D4-1C31-4EAC-95EE-3C1078DF06A4}

Kommentarer

Populære opslag fra denne blog

Oversigt viser årelang nedbarbering af bibliotekerne - lad det være et wake-up call

"Oversigt viser årelang nedbarbering af bibliotekerne – »grænsen er nok nået« ifølge interesseorganisation" er overskriften på en artikel i Kulturmonitor i dag. Og denne milde underdrivelse om at grænsen nok er nået stammer fra mig og Danmarks Biblioteksforening. Den kunne også have været børn der ikke har adgang til bøger bliver dårligere til at læse. Baggrunden for artiklen er en opgørelse som kulturministeriet har lavet til SF’s socialordfører, Theresa Berg-Andersen. Her har ministeren opgjort antallet af for biblioteker fra 2006 og frem til i dag og gjort det klart, at antallet af danske biblioteker er faldet drastisk gennem de sidste 17 år. Opgørelsen viser at at antallet af biblioteksfilialer, er faldet fra 420 (2006) til 310 (2022) altså en en lukning af 1/4 af bibliotekerne. Havde de dykket lidt længere tilbage end til kommunalreformen kunne de se at antallet er halveret siden 1996 hvor der var 900 betjeningssteder. Stof til politisk eftertanke I Kulturmonitor siger

Fremtidens fysiske bibliotek i Slagelse

Idé I mange år havde Slagelse Centralbibliotek ønsket en udbygning. I 2000 blev arkitekt Claus Bjarrum derfor inviteret til at fortælle om biblioteksbyggeri. Han sagde de magiske ord: I har masser af plads, I bruger den bare forkert! Det blev et af udgangspunkterne da projekt Fremtidens fysiske bibliotek tog sin begyndelse. Biblioteket havde også i nogle år haft en række organisatoriske udfordringer. Derfor valgte man at kæde de to ting sammen. Lundgaard konsulenterne blev koblet på en organisationsudvikling, samtidig med at en arkitekt fra Claus Bjarrum A/S fulgte processen. Den ny organisationsplan byggede på fire dimensioner: Kultur, Viden og Information, Børn samt en social dimension. Denne organisation har vi løbende udfoldet, men det er en ganske anden historie. Med udgangspunkt i disse dimensioner tegnede arkitekten tre skitser til et nyt bibliotek i de eksisterende bygninger. Et entusiastisk kulturudvalg traf den endelige beslutning om at iværksætte skitse 1 til godt 10 mio. kr

Der er brug for bibliotekerne som aldrig før også for Vanopslagh

Hen over sommeren har der været en del debat om biblioteket, som opstod i kølvandet på at formanden for Liberal Alliances Alex Vanopslagh i sin bog ’Vejen til ansvar’ forslår at lukke bibliotekerne. Debatten koger stadig og i dag tager vi en tur i et par radiokanaler, hvor Radio4 sætter emnet til debat kl. 9.00-10.00 og Paw Østergaard Jensen, formand for Danmarks Biblioteksforening spiller ud i Radio4 kl. 09.35 i en snak om, hvorfor det er der er behov for bibliotekerne som ingensinde før og det er da også landets mest besøgte kulturinstitution. P1 Debat forsætter Kl 12.15 -13.30 (denne er udsat til senere på ugen) hvor spørgsmålene igennem debatten bliver: ’Luk folkebibliotekerne? Kan og bør private erstatte dem? Vil det sætte viden, dannelse og lokalsamfund og sammenhængskraft over styr, hvis man lukker? Er bogen død? Er det bibliotekernes rolle at holde diverse arrangementer? Og er systemet indrettet rigtigt i kommunalt regi?’ Panelet er: Jens Kristian Lütken (V) KBH, Simon Fe