Gå videre til hovedindholdet

Det styrker Danmark at tænke de akademiske uddannelser på tværs


Jeg har sammen med Jørgen Bartholdy, biblioteks- og borgercenterchef i Skanderborg Kommune i dag haft dette debatindlæg i Magasinet Danske Kommuner
Bibliotekerne 
styrket som kultur- og videnscentre
Biblioteks- og Informationsvidenskab er en central ressource for og inspirationskilde til biblioteksudviklingen i Danmark, ja for hele informations- og videnssamfundet. Det er i høj grad Danmarks Biblioteksskole, der har præget denne udvikling. Biblioteksskolen, der siden 2010 har heddet Det Informationsvidenskabelige Akademi (IVA), var en selvstændig akademisk uddannelse. Indtil den nye regering kom til, lå den under Kulturministeriet, hvor de andre universiteter lå under
Videnskabsministeriet. Det er nu lavet om. I forbindelse med regeringsdannelsen er IVA overført til Ministeriet for Forskning, Innovation og Videregående Uddannelser. ( I udgaven i Danske Kommuner, havde der indsneget sig en fejl, hvor vi skrev "Akademiets to afdelinger er organisatorisk overflyttet til universiteterne i henholdsvis Aalborg og København" hvilket ikke er tilfældet).
Folkebibliotekerne har over en årrække ændret fokus fra at være isolerede institutioner med snæver opgaveportefølje til at være multihuse, der er involveret i en række kultur-, informations-, vejlednings- og serviceopgaver for kommunerne. Mange kommuner har fået øjnene op for, at de kompetencer, bibliotekerne besidder, kan bringes i spil i nye sammenhænge, og samtidig har it-udviklingen skabt en tættere forbindelse mellem informationsformidling og opgaveløsning. Dette er ikke et alternativ til de klassiske biblioteksopgaver, men en udbygning af dem og yderligere et tegn på, at folkebibliotekerne er centrale aktører i dannelsen af en ny kommunal virkelighed. Derfor er der brug for kandidater med en bred uddannelsesbaggrund på bibliotekerne, og overflytningen til samme ministerium som de øvrige universiteter er derfor indlysende og rigtig.
Det er imidlertid stadig nødvendigt, at der holdes fast og forskes videre i nogle biblioteksfaglige kernekompetencer. For eksempel er bibliometri uundværligt, når man skal vurdere kvaliteten af forskning, men i det hele taget er der flere forskningsområder, der i dag ligger på IVA, som har fornyet aktualitet, hvis vi skal bevare overblikket i den overvældende informationsmængde, som videnssamfundet byder på. IVA har også enestående kompetencer inden for kulturformidling. Kompetencer, der er med til at fastholde de danske bibliotekers helt uvurderlige og særlige status som åbne uafhængige kultur- og mødesteder lokalt. Som steder for folkeoplysning og egen læring eller som det kit, der holder sammen på værdierne i et hyperkomplekst, demokratisk samfund, om man vil.
IVA’s udvikling fra professionsskole til universitet har betydet, at der er sket meget forskningsmæssigt. Nær konktakt til universiteter har givet de studerende mulighed for selv at kombinere deres uddannelser med dele fra andre universitetsområder. IVA uddanner og forsker i dag i informationsvidenskab og kulturformidling, og den nye profil har betydet en øget tilgang til studiet. For folkebibliotekerne og deres opdraggivere, kommunerne, er det glædeligt, ikke mindst af hensyn til de kommende års store generationsskifte på bibliotekerne. Biblioteksuddannelserne står således over for en dobbelt udfordring. På den ene side er forskning i de traditionelle biblioteksfag vigtigere i dag end nogensinde, og på den anden side stiller de mange nye opgaver, bibliotekerne skal løse, krav om en langt bredere kompetenceprofil blandt bibliotekernes ansatte.
Den nye placering af IVA i et bredere universitetsmiljø kan styrke begge disse udviklingsspor, men det betyder, at der ikke må ske en nedprioritering af IVA’s hidtidige fokus på biblioteker og kulturformidling. Dertil er de specifikke biblioteksfaglige kompetencer simpelthen for afgørende for en fastholdelse og videreførelse af folkebibliotekernes unikke rolle som kultur- og videnscentre. Og det er der mere brug for i dag end nogensinde. <

Kommentarer

Populære opslag fra denne blog

Oversigt viser årelang nedbarbering af bibliotekerne - lad det være et wake-up call

"Oversigt viser årelang nedbarbering af bibliotekerne – »grænsen er nok nået« ifølge interesseorganisation" er overskriften på en artikel i Kulturmonitor i dag. Og denne milde underdrivelse om at grænsen nok er nået stammer fra mig og Danmarks Biblioteksforening. Den kunne også have været børn der ikke har adgang til bøger bliver dårligere til at læse. Baggrunden for artiklen er en opgørelse som kulturministeriet har lavet til SF’s socialordfører, Theresa Berg-Andersen. Her har ministeren opgjort antallet af for biblioteker fra 2006 og frem til i dag og gjort det klart, at antallet af danske biblioteker er faldet drastisk gennem de sidste 17 år. Opgørelsen viser at at antallet af biblioteksfilialer, er faldet fra 420 (2006) til 310 (2022) altså en en lukning af 1/4 af bibliotekerne. Havde de dykket lidt længere tilbage end til kommunalreformen kunne de se at antallet er halveret siden 1996 hvor der var 900 betjeningssteder. Stof til politisk eftertanke I Kulturmonitor siger

Fremtidens fysiske bibliotek i Slagelse

Idé I mange år havde Slagelse Centralbibliotek ønsket en udbygning. I 2000 blev arkitekt Claus Bjarrum derfor inviteret til at fortælle om biblioteksbyggeri. Han sagde de magiske ord: I har masser af plads, I bruger den bare forkert! Det blev et af udgangspunkterne da projekt Fremtidens fysiske bibliotek tog sin begyndelse. Biblioteket havde også i nogle år haft en række organisatoriske udfordringer. Derfor valgte man at kæde de to ting sammen. Lundgaard konsulenterne blev koblet på en organisationsudvikling, samtidig med at en arkitekt fra Claus Bjarrum A/S fulgte processen. Den ny organisationsplan byggede på fire dimensioner: Kultur, Viden og Information, Børn samt en social dimension. Denne organisation har vi løbende udfoldet, men det er en ganske anden historie. Med udgangspunkt i disse dimensioner tegnede arkitekten tre skitser til et nyt bibliotek i de eksisterende bygninger. Et entusiastisk kulturudvalg traf den endelige beslutning om at iværksætte skitse 1 til godt 10 mio. kr

Der er brug for bibliotekerne som aldrig før også for Vanopslagh

Hen over sommeren har der været en del debat om biblioteket, som opstod i kølvandet på at formanden for Liberal Alliances Alex Vanopslagh i sin bog ’Vejen til ansvar’ forslår at lukke bibliotekerne. Debatten koger stadig og i dag tager vi en tur i et par radiokanaler, hvor Radio4 sætter emnet til debat kl. 9.00-10.00 og Paw Østergaard Jensen, formand for Danmarks Biblioteksforening spiller ud i Radio4 kl. 09.35 i en snak om, hvorfor det er der er behov for bibliotekerne som ingensinde før og det er da også landets mest besøgte kulturinstitution. P1 Debat forsætter Kl 12.15 -13.30 (denne er udsat til senere på ugen) hvor spørgsmålene igennem debatten bliver: ’Luk folkebibliotekerne? Kan og bør private erstatte dem? Vil det sætte viden, dannelse og lokalsamfund og sammenhængskraft over styr, hvis man lukker? Er bogen død? Er det bibliotekernes rolle at holde diverse arrangementer? Og er systemet indrettet rigtigt i kommunalt regi?’ Panelet er: Jens Kristian Lütken (V) KBH, Simon Fe