Gå videre til hovedindholdet

eReolen og forretningsmodellen i norden

I sidste uge holdt de nordiske bibliotekesforeninger workshop i Stockholm om e-bøgen og de forskellige forretningsmodeller der findes for at giver borgerne adgang til e-bøger.

Det kom meget til at handle om den danske eReolen og forretningsmodellen bag.

Det skete i en positiv og optimistisk ånd, hvor eReolen fra Danmark blev fremhævet som en helt unik og fantastisk model for deling. Det var før forhandlingerne om eReolen brød sammen og de to store danske forlag meddelte at de ikke længere ville stille deres bøger til rådighed for borgerne via bibliotekerne.


Vores mål med det nordiske møde var gensidigt at inspirere hinanden til at skabe endnu bedre mulighed for at bibliotekerne kan skabe vidensVÆKST.
Foto fra udstilling på kunstmuseet Louisiana om Nordisk Arkitektur

Derfor er vi virkelig ærgerlige over at forlagene ikke vil være med til at skabe gode løsninger for at give borgerne adgang til e-bøgerne via bibliotekerne. På det nordiske møde fremhævede vi elles at vi i Danmarks har tradition for at finde konstruktive forhandlingsløsninger mellem bibliotekerne og leverandører uanset om det handler om fysiske eller digitale materialer. Som vi kender det fra e-reolen.

Vi havde bedt eReolens projektleder Susanne Iversen om at fortælle om eReolens forretningsmodel.

Den kan du se mere om herunder, for selvom forhandlingerne er brudt sammen lige nu, så er den stadig særdeles interessant og paradoksalt nok måske mere i et internationalt perspektiv end i et dansk lige nu.



Fra Danmarks Biblioteksforening tror stadig på at dialog og udveksling af information gør os alle klogere, så vi glæder os til at dele vores erfaringer og høre om hvordan det står til i de øvrige nordiske lande. Og hvem ved, måske ender det med at vi i de nordiske biblioteksforeninger kan gøre fælles front.


Det er nemlig særdeles aktuelt, for lige nu har vi i norden ikke nogle specielt velfungerende løsninger for at borgerne kan få adgang til e-bøger.

Som du kan læse om i tidsskriftet Danmarks Biblioteker herunder

E-bogsfremmarch med forhindringer 
Den svenske biblioteksforenings annonce 'din nya bibliotekarie' har vagt stor opsigt.Se den på her

På flere danske biblioteker har man på det seneste våndet sig over de eksorbitante indhug i materiale- kontoen, som det stigende e-bogsudlån og den svinedyre aftale med forlæggerne indebærer. Samtidig med at man i folkebibliotekssektoren selvfølgelig glæder sig over den udvidelse af medieudbudet og de spændende formidlingsmæssige perspektiver, som etableringen af eReolen.dk rummer. Så længe det nu varer. Derimod er der på e-bogsfronten i Norge og Sverige meget lidt bevægelse netop nu.

På svensk og norsk forlæggerhold frygter man, at et gratis biblioteksudlån af e-bøger risikerer at trække tæppet væk under det kommercielle e-bogsmarked. I folkebibliotekerne og i DB’s svenske og norske søsterorganisationer, Svensk Biblioteksförening (SB) og Norsk Bibliotekforening (NBF), finder man det til gengæld aldeles uholdbart og jo også pudsigt, at to identiske tekster behandles helt forskelligt bare fordi de udgives i forskellige former – den ene på papir, den anden digitalt. De to foreninger ønsker derfor en teknologineutralitet indført i bibliotekslovgivningen, så e-bogen udlånsmæssigt sidestilles med den fysiske bog. Så meget desto mere, som at der fremover formentlig udgives stadig flere e-bøger, som ikke udkommer på tryk, og at det er på e-bogsområdet, der fremover vil forekomme et stadig større samspil mellem tekst, billede og lyd og mulighed for interaktion.

Forhandlingssammenbrud i Sverige
Tidligere på året brød forhandlingerne mellem SB og den svenske forlæggerforening om en e-bogsaftale sammen. SB synes, forlæggersiden puster sig op og hidtil kun har vist sig villig til at indgå en aftale på dens præmisser. Derfor har SB trukket sig fra forhandlingerne. Men foreningen hilser det velkomment, at kommune- og landstingorganisationen SKL har erklæret sig villig til i samarbejde med bibliotekerne at påtage sig de videre forhandlinger med forlæggerforeningen om biblioteksadgang til køb og -udlån af e-bøger. En sådan forhandlingsmodel er også, hvad der anbefales i den 628 sider tykke betænkning – Läsandets kultur – som en af regeringen nedsat Litteraturutredning afleverede til kulturminister Lena Adelsohn Liljeroth på bog- og biblioteksmessen i Göteborg i slutningen af september. Og både her og i det forslag til en ny svensk bibliotekslov, som Kulturdepartementet fremsatte i maj i år, og som formentlig træder i kraft 1. juli 2013, betragtes e-bogen som et fuldt naturligt biblioteksmedie, der skal omfattes af gratisprincippet.

Læs hele artiklen E-bogsfremmarch med forhindringer


Kommentarer

  1. Hej med jer,

    Dejligt at se jeres engagement i forhold til udbredelsen og brugen af danske/nordiske ebøger. Vi er mange forfattere, der ser frem til at vi her til lands følger med udviklingen.

    Som selvudgiver ligger det jo ligesom i kortene, at jeg ikke er superbegejstret for de store forlag, men der er nu alligevel én ting, jeg godt kan følge dem i:

    Hvis man på eReolen frit kan låne alle eBøger uden nogen som helst form for restriktion, så bliver det ganske svært at styre økonomien.

    Når et bibliotek køber 2 trykte bøger, kan de låne 2 bøger ud ad gangen og så styrer det jo sig selv, men ved eBøger kan de "købe" 1 eksemplar og låne bogen ud ubegrænset. Det vil alt andet lige presse prisen ved hver eneste genforhandling af vilkårene for eReolen, for jo flere udlån, der er, jo mindre vil hele biblioteksvæsenet være villig til at betale pr. udlån og så kan det ende med, at et udlån via eReolen ikke står mål med omkostningerne for forlagene.

    Når det så er sagt, er der for mig ingen tvivl om, at det vil være en fordel for de mindre forlag og for selvudgiverne, hvis de store forlag ikke længere er med, for så bliver der jo mere plads og dermed mere synlighed for os andre...

    Men uanset hvad, så mener jeg, at eReolen har potentialet til at skubbe eBogen frem på det danske marked og jeg glæder mig til at se eBogen vinde frem - for læsernes skyld, for forlagenes skyld, for forfatternes skyld og bestemt også for miljøets skyld...

    mvh.
    Per

    SvarSlet
  2. Hej Per..tak for din kommentar. Jeg kan godt følge dig, og vi arbejder jo også netop på at finde en forretningsmodel, der sikre forlagene og dermed forfatterne en indtægt. Og i en sådan model vil bibliotekerne ikke skabe ubegrænset adgang til alle e-bøger, hele tiden og uden en eller anden form for begrænsning. Den model er ikke en entydig størrelse og derfeor må vi prøve os frem.

    SvarSlet

Send en kommentar

Populære opslag fra denne blog

Oversigt viser årelang nedbarbering af bibliotekerne - lad det være et wake-up call

"Oversigt viser årelang nedbarbering af bibliotekerne – »grænsen er nok nået« ifølge interesseorganisation" er overskriften på en artikel i Kulturmonitor i dag. Og denne milde underdrivelse om at grænsen nok er nået stammer fra mig og Danmarks Biblioteksforening. Den kunne også have været børn der ikke har adgang til bøger bliver dårligere til at læse. Baggrunden for artiklen er en opgørelse som kulturministeriet har lavet til SF’s socialordfører, Theresa Berg-Andersen. Her har ministeren opgjort antallet af for biblioteker fra 2006 og frem til i dag og gjort det klart, at antallet af danske biblioteker er faldet drastisk gennem de sidste 17 år. Opgørelsen viser at at antallet af biblioteksfilialer, er faldet fra 420 (2006) til 310 (2022) altså en en lukning af 1/4 af bibliotekerne. Havde de dykket lidt længere tilbage end til kommunalreformen kunne de se at antallet er halveret siden 1996 hvor der var 900 betjeningssteder. Stof til politisk eftertanke I Kulturmonitor siger

Fremtidens fysiske bibliotek i Slagelse

Idé I mange år havde Slagelse Centralbibliotek ønsket en udbygning. I 2000 blev arkitekt Claus Bjarrum derfor inviteret til at fortælle om biblioteksbyggeri. Han sagde de magiske ord: I har masser af plads, I bruger den bare forkert! Det blev et af udgangspunkterne da projekt Fremtidens fysiske bibliotek tog sin begyndelse. Biblioteket havde også i nogle år haft en række organisatoriske udfordringer. Derfor valgte man at kæde de to ting sammen. Lundgaard konsulenterne blev koblet på en organisationsudvikling, samtidig med at en arkitekt fra Claus Bjarrum A/S fulgte processen. Den ny organisationsplan byggede på fire dimensioner: Kultur, Viden og Information, Børn samt en social dimension. Denne organisation har vi løbende udfoldet, men det er en ganske anden historie. Med udgangspunkt i disse dimensioner tegnede arkitekten tre skitser til et nyt bibliotek i de eksisterende bygninger. Et entusiastisk kulturudvalg traf den endelige beslutning om at iværksætte skitse 1 til godt 10 mio. kr

Der er brug for bibliotekerne som aldrig før også for Vanopslagh

Hen over sommeren har der været en del debat om biblioteket, som opstod i kølvandet på at formanden for Liberal Alliances Alex Vanopslagh i sin bog ’Vejen til ansvar’ forslår at lukke bibliotekerne. Debatten koger stadig og i dag tager vi en tur i et par radiokanaler, hvor Radio4 sætter emnet til debat kl. 9.00-10.00 og Paw Østergaard Jensen, formand for Danmarks Biblioteksforening spiller ud i Radio4 kl. 09.35 i en snak om, hvorfor det er der er behov for bibliotekerne som ingensinde før og det er da også landets mest besøgte kulturinstitution. P1 Debat forsætter Kl 12.15 -13.30 (denne er udsat til senere på ugen) hvor spørgsmålene igennem debatten bliver: ’Luk folkebibliotekerne? Kan og bør private erstatte dem? Vil det sætte viden, dannelse og lokalsamfund og sammenhængskraft over styr, hvis man lukker? Er bogen død? Er det bibliotekernes rolle at holde diverse arrangementer? Og er systemet indrettet rigtigt i kommunalt regi?’ Panelet er: Jens Kristian Lütken (V) KBH, Simon Fe