Gå videre til hovedindholdet

Ny forskning: Læs en god bog og bliv et bedre menneske

Marianne Jelved: ”Litteraturen giver plads til 
eftertænksomhed, nærvær og indlevelse. 
Den åbner for livsnerven i vores 
demokrati - samtale og dialog.”
Du får mere end bare en god historie, hvis du læser store litterære værker. Faktisk bliver du til et bedre menneske viser ny forskning, skriver videnskab.dk.

"Læser man bare 10-15 minutters god skønlitteratur, øges ens evne til at forstå andre menneskers tanker og følelser. Noget som kan gøre os til mere empatiske og bedre fungerende mennesker" siger en af forskerne bag undersøgelsen, David Comer Kidd fra The New School for Social Research i New York, ifølge videnskab.dk

Jeg har tidligere skrevet om, at man er hvad man læser, på min private blog Farsunivers.dk. Det gjorde jeg i anledning af mine egne oplevelser med, hvad læsning af skønlitteratur har gjort for mit liv, men også fordi jeg er med i følgegruppen til kulturministerens projekt Danmark Læser som grundlæggende handler om hvad læsning gør ved os mennesker.

Kulturminister Marianne Jelved skrev i en kronik i Politiken, da hun lancerede ideen.: “Dansk litteratur er med til at binde os sammen som nation. Vi bruger den til at forstå os selv og Danmark lige nu. Litteraturen giver plads til eftertænksomhed, nærvær og indlevelse, og den åbner for livsnerven i vores demokrati – samtale og dialog. Derfor er det vigtigt at styrke læsningen i Danmark, og derfor lancerer jeg nu en kampagne, som jeg kalder ‘ Danmark Læser‘”

Jeg tror hun har ret i at læsning af litteratur bidrager til meget mere end blot oplevelsen for den enkelte, fordi læsning af litteratur skaber forståelse for en hel masse mere, alt det vi ikke selv møder i vores egen hverdag, men som kan give os en større omverdensforståelse.

I denne uge blev jeg bekræftet i opfattelsen af at litteratur giver os et større perspektiv på verden. Et par konsulenter fra Konsulentfirmaet Mapped - Digital Patterns som have lavet en stor undersøgelse om vore læsevaner. De havde mange interessante pointer, men særligt én fandt jeg interessant. Deres undersøgelse påviste at enlige forældre læste væsentlig mere skønlitteratur end forældre der levede i parforhold. Når man spurgte ind til, hvorfor de enlige forældre læste mere end par var svaret, at de gennem litteraturen fik voksenkontakt. Altså fik en kontakt til andre voksnes i bøgernes fiktive verden, en kontakt de ikke altid havde plads til som aleneforældre.

Det synes jeg i den grad bekræfter både min pointe og kulturministerens om at litteratur skaber samtale og dialog som grundlag for demokrati.

Forskeren bag studiet fremhæver Fjodor
Mikhajlovitj Dostojevskij som en af de
forfattere, der skaber så komplekse
karakterer, at vi er nødt til at træne
vores empatiske evner for at regne
dem ud.
(Foto: Wikimedia Commons, her
fra videnskab.dk)
Mere skønlitteratur i skolerne
I Artiklen fra videnskab.dk referer de det videnskabelige tidsskrift Science for at det kan give fornyet ammunition til den humanistiske side af en skoledebat, hvor vigtigheden af at lære de tekniske og naturvidenskabelige fag overskygger de "bløde" fag understreger videnskab.dk, der understøtter Jelveds og mine pointer. 

Skønlitteratur sætter os i andres sted
Forskerne hævder ikke at have undersøgt, hvad der gør os til empatiske og socialt velfungerende mennesker. Men på, hvad skønlitteratur egentlig gør ved os rent psykologisk, når man f.eks. har en stærk oplevelse, at blive helt opslugt af en bog.

videnskab.dk skriver også om at "andre forskere har de seneste år peget på, at skønlitteratur kan påvirke vores empati og gøre os mere medfølende. De har foreslået, at det sker ved at læsningen rammer lige midt i en helt særlig mental proces, som mennesket gennem evolutionen har udviklet i imponerende grad.

Processen hedder "Theory of Mind" (ToM) på engelsk og kan på jævnt dansk oversættes som evnen til at sætte sig i en anden persons sted og forstå dennes følelser, tanker og motiver. ToM er bla. afgørende for at vi kan navigere i de komplekse sociale sammenhænge, vi lever i og for de følelser af empati, der hjælper med at binde os sammen i store grupper.

Skøn litteratur - bedre mennesker
Artiklen understreger i den grad, at det ikke er så meget der skal til, for at øge hele vores indlevelse og jeg kan ikke lade være med at tænke om det er litteraturlæsning der skal til, for at bryde den negative sociale arv i uddannelsessystemet. I hvert fald viser denne forskning at effekten var så tydelig og konstant. At man efter bare 10-15 minutters læsning kan øge ens evne for Theory of Mind.

Det synes jeg er værd at dyrke, så jeg vil forsøge at spille ind i ikke bare kulturministeriet med denne viden, men også i undervisningsministeriet, for det kan altså ændre hele synes på indlæring og empati.

Men læs selv artiklen og se hvorfor man skal læse Dostojevskij frem for Barbara Cartland (i artiklen bruger de Dan Brown, som eksempel, men det tør jeg ikke, for så lægger jeg mig nok ud med min kone) og det er ikke bare fordi en kultursnob som jeg hævder det, men fordi vi i Dostojevskijs værker oplever flerstemmighed og hurtigt optager, at karaktererne til trods for det, de siger, ikke er særligt pålidelige eller forudsigelige. Modsat f.eks. Cartland der er skåret over en velkendt model uden de store udfordringer.
Men det kan I jo selv dykke ned i ved at læse om studiet....

Kommentarer

  1. Hej Michel, spændende læsning tak for indlægget, jeg er helt enig i at læsning af eks. skønlitterære værker giver os et indblik i forskellige typer af mennesker og tanker og det er enormt lærerigt og kan som det fremhæves højst sandsynligt medfører en større empati i det store perspektiv :-)

    Hvilken bog er din personlige favorit i øjeblikket? Jeg skriver om bøger på www.bøger.org ~ http://xn--bger-gra.org og vil meget gerne skrive om mange flere bøger, så håber at høre fra dig.

    Vh., Michael

    SvarSlet

Send en kommentar

Populære opslag fra denne blog

Oversigt viser årelang nedbarbering af bibliotekerne - lad det være et wake-up call

"Oversigt viser årelang nedbarbering af bibliotekerne – »grænsen er nok nået« ifølge interesseorganisation" er overskriften på en artikel i Kulturmonitor i dag. Og denne milde underdrivelse om at grænsen nok er nået stammer fra mig og Danmarks Biblioteksforening. Den kunne også have været børn der ikke har adgang til bøger bliver dårligere til at læse. Baggrunden for artiklen er en opgørelse som kulturministeriet har lavet til SF’s socialordfører, Theresa Berg-Andersen. Her har ministeren opgjort antallet af for biblioteker fra 2006 og frem til i dag og gjort det klart, at antallet af danske biblioteker er faldet drastisk gennem de sidste 17 år. Opgørelsen viser at at antallet af biblioteksfilialer, er faldet fra 420 (2006) til 310 (2022) altså en en lukning af 1/4 af bibliotekerne. Havde de dykket lidt længere tilbage end til kommunalreformen kunne de se at antallet er halveret siden 1996 hvor der var 900 betjeningssteder. Stof til politisk eftertanke I Kulturmonitor siger

Fremtidens fysiske bibliotek i Slagelse

Idé I mange år havde Slagelse Centralbibliotek ønsket en udbygning. I 2000 blev arkitekt Claus Bjarrum derfor inviteret til at fortælle om biblioteksbyggeri. Han sagde de magiske ord: I har masser af plads, I bruger den bare forkert! Det blev et af udgangspunkterne da projekt Fremtidens fysiske bibliotek tog sin begyndelse. Biblioteket havde også i nogle år haft en række organisatoriske udfordringer. Derfor valgte man at kæde de to ting sammen. Lundgaard konsulenterne blev koblet på en organisationsudvikling, samtidig med at en arkitekt fra Claus Bjarrum A/S fulgte processen. Den ny organisationsplan byggede på fire dimensioner: Kultur, Viden og Information, Børn samt en social dimension. Denne organisation har vi løbende udfoldet, men det er en ganske anden historie. Med udgangspunkt i disse dimensioner tegnede arkitekten tre skitser til et nyt bibliotek i de eksisterende bygninger. Et entusiastisk kulturudvalg traf den endelige beslutning om at iværksætte skitse 1 til godt 10 mio. kr

Der er brug for bibliotekerne som aldrig før også for Vanopslagh

Hen over sommeren har der været en del debat om biblioteket, som opstod i kølvandet på at formanden for Liberal Alliances Alex Vanopslagh i sin bog ’Vejen til ansvar’ forslår at lukke bibliotekerne. Debatten koger stadig og i dag tager vi en tur i et par radiokanaler, hvor Radio4 sætter emnet til debat kl. 9.00-10.00 og Paw Østergaard Jensen, formand for Danmarks Biblioteksforening spiller ud i Radio4 kl. 09.35 i en snak om, hvorfor det er der er behov for bibliotekerne som ingensinde før og det er da også landets mest besøgte kulturinstitution. P1 Debat forsætter Kl 12.15 -13.30 (denne er udsat til senere på ugen) hvor spørgsmålene igennem debatten bliver: ’Luk folkebibliotekerne? Kan og bør private erstatte dem? Vil det sætte viden, dannelse og lokalsamfund og sammenhængskraft over styr, hvis man lukker? Er bogen død? Er det bibliotekernes rolle at holde diverse arrangementer? Og er systemet indrettet rigtigt i kommunalt regi?’ Panelet er: Jens Kristian Lütken (V) KBH, Simon Fe