I dag har Altinget et indlæg om at der stadig er masser af forlag, der bakker op om eReolen. Indlæget er foranlediget af mig, da jeg har reageret på overskrifter som Forlagene flygter – men flere læser e-bøger da man kunne få den opfattelse at eReolen.dk nu var nået sit endeligt, men der er altså stadig 250 forlag der deltager med e-bøger til bibliotekernes eReol.
De forlag, der startede debatten og trak sig, var Gyldendal, People’s Press, Politikens Forlag, Gad og Modtryk. Antallet af titler hos eReolen faldt af den grund fra godt 12.500 e-bøger til ca. 9.200 e-bøger og fra ca. 5.100 lydbøger til ca. 4.300 lydbøger. Der er stadig over 250 andre forlag, der deltager i eReolen så det går ikke helt så ringe endda, selvom der er udfordringer.
Du kan læse hele indlægger på Altinget
Min hovedpointe er at man i de fremtidige forretningsmodeller skal tage bestik af at økonomiens logik forandres af digitaliseringen og derfor skal man finde nye løsninger. Det er den forudsætning der ligger til grund for den udvikling som præger eReolen og de mange forskellige forsøg og modeller der arbejdes med.
De forlag, der startede debatten og trak sig, var Gyldendal, People’s Press, Politikens Forlag, Gad og Modtryk. Antallet af titler hos eReolen faldt af den grund fra godt 12.500 e-bøger til ca. 9.200 e-bøger og fra ca. 5.100 lydbøger til ca. 4.300 lydbøger. Der er stadig over 250 andre forlag, der deltager i eReolen så det går ikke helt så ringe endda, selvom der er udfordringer.
Du kan læse hele indlægger på Altinget
Min hovedpointe er at man i de fremtidige forretningsmodeller skal tage bestik af at økonomiens logik forandres af digitaliseringen og derfor skal man finde nye løsninger. Det er den forudsætning der ligger til grund for den udvikling som præger eReolen og de mange forskellige forsøg og modeller der arbejdes med.
I Altinget skriver jeg:
Er det eReolens skyld?
Spørgsmålet er så, om det er eReolens skyld? Eller om hele den digitale udvikling påvirker alle sider af samfundet, så fremtidens forretningsmodeller skal forandres, også for bøgerne.
Spørgsmålet er så, om det er eReolens skyld? Eller om hele den digitale udvikling påvirker alle sider af samfundet, så fremtidens forretningsmodeller skal forandres, også for bøgerne.
Bibliotekerne vil meget gerne være med til at udvikle hele bogmarkedet så der kan blive skabt endnu flere bøger til gavn for hele samfundet også de digitale. Bibliotekernes vigtigste formål er at få folk til at læse, og det gør vi ikke uden litteratur, uanset hvilken form det så end måtte have.
På trods af bibliotekernes vigtighed er det jo ikke bibliotekstilbuddet, men hele den digitale udvikling som sådan, der grundlæggende forandrer forretningsmodeller og betalingsstrømme. Vi har set masser af eksempler på tendensen fra film og musik.
Mindre betalingsvillighed
Al erfaring viser mindre betalingsvillighed, når vi som forbrugere handler digitalt ind. Vi vil hellere have streaming end styksalg jf. f.eks. Netflix og Spotify. En udvikling som også forlagene rammes af. Her skal man, hvis man ikke er i gang, nu for alvor omstille sin traditionelle forretningsmodel fra at sælge papirbøger med en fast pris til at sælge e-bøger på et marked, hvor forbrugsmønstret er forandret.
Al erfaring viser mindre betalingsvillighed, når vi som forbrugere handler digitalt ind. Vi vil hellere have streaming end styksalg jf. f.eks. Netflix og Spotify. En udvikling som også forlagene rammes af. Her skal man, hvis man ikke er i gang, nu for alvor omstille sin traditionelle forretningsmodel fra at sælge papirbøger med en fast pris til at sælge e-bøger på et marked, hvor forbrugsmønstret er forandret.
Derfor er det også ekstra interessant, at Danmarks andet største forlag, Lindhardt & Ringhof, mener, det er muligt at få en fin forretning i samarbejde med eReolen.
En god allieret
Lars Boesgaard, adm. direktør i Lindhardt & Ringhof, appellerede midt i debatten til sine kolleger om at vende tilbage, da de store internationale spillere som Google, Amazon og Apple vil ændre det danske bogmarked grundlæggende, og at eReolen derfor er en god allieret at have. Lindhardt & Ringhof er selv i gang med at omlægge dets forretningsmodel og har iværksat en digitaliseringskampagne. Her digitaliseres tusindvis af bøger inden for de kommende to år.
Lars Boesgaard, adm. direktør i Lindhardt & Ringhof, appellerede midt i debatten til sine kolleger om at vende tilbage, da de store internationale spillere som Google, Amazon og Apple vil ændre det danske bogmarked grundlæggende, og at eReolen derfor er en god allieret at have. Lindhardt & Ringhof er selv i gang med at omlægge dets forretningsmodel og har iværksat en digitaliseringskampagne. Her digitaliseres tusindvis af bøger inden for de kommende to år.
På bibliotekssiden, med en begrænset offentlig økonomi, men trods alt en stor bogindkøber, er vi naturligvis stærkt interesserede i, at der er et sundt bogmarked, hvor forlag og forfattere kan tjene penge, så der bliver skrevet og udgivet bøger. Også når de er digitale.
Håber på snarlig løsning
Overordnet handler det både om kulturelt udsyn, (ud)dannelse og mulighed for at kunne deltage i et demokratisk samfund som oplyst borger. Og borgernes og samfundets mediebehov forandrer sig. Derfor har bibliotekerne også i overensstemmelse med biblioteksloven fra 2000 været villige til at tilpasse servicen og bidrage til at udvikle det digitale marked, og de har over en årrække investeret særdeles store summer i eReolen. Simpelthen for at styrke læselysten, som et biblioteksformål, også når den bliver digital.
Overordnet handler det både om kulturelt udsyn, (ud)dannelse og mulighed for at kunne deltage i et demokratisk samfund som oplyst borger. Og borgernes og samfundets mediebehov forandrer sig. Derfor har bibliotekerne også i overensstemmelse med biblioteksloven fra 2000 været villige til at tilpasse servicen og bidrage til at udvikle det digitale marked, og de har over en årrække investeret særdeles store summer i eReolen. Simpelthen for at styrke læselysten, som et biblioteksformål, også når den bliver digital.
I Danmarks Biblioteksforening håber vi på en snarlig, langtidsholdbar løsning, hvor bibliotekerne udgør en naturlig del af e-bogens økosystem, som vi i så mange år har kendt det med papirbøgerne.
Kilde: Altinget
Kommentarer
Send en kommentar