onsdag den 13. december 2017

Ny debat om bibliotekernes rolle i fremtiden

Altinget har samlet et panel af debattører, der giver deres bud på folkebibliotekernes fremtid og det kommer det nogle ret forskellige bud ud af.

I begyndelsen af 2018 vil kulturminister Mette Bock (LA) igangsætte et strategiarbejde med udvikling af bibliotekerne og det er anledningen til at Altinget sætter spot på bibliotekerne den kommende måned.

Derfor har Altinget samlet en række af de centrale aktører i debatten om bibliotekernes fremtidige rolle. Det er der foreløbig kommet nogle spændende indlæg ud af. Hvis du har abonnement på Altinget kan du læse dem hos dem - og ellers kan du se mere hos Danmarks Biblioteksforenings Facebooksite, hvor det første indlæg  fra CEPOS gav anledning til debat.
Læs også Hvis man analyserer statistik, i stedet for at vride den fordomsfuldt, kommer et billede af et moderne bibliotek.
Danmarks Biblioteksforening er naturligvis også med i debatpanelet og deres seneste indlæg kan du se her:

Bibliotekerne skal leve digitalt og lokalt
Steen Bording Andersen (A), formand for Danmarks Biblioteksforening

Vi lever i en tid, hvor fake news, populisme og overfladiske medier sætter dagsordenen, og hvor selv USA’s præsident foretrækker at formulere politik og holdninger gennem 140 tastetryk på mobilen.

Som modvægt står bøgernes tyngde og ikke mindst det stigende behov for at kunne navigere i et fragmenteret mediebillede.

Bibliotekerne er en slags kurator. Bibliotekerne hjælper med at finde frem til både dét du selv søger og dét du ikke vidste, du havde brug for. Stik modsat algoritmernes styring på nettets store søgemaskiner, som handler om at skabe flere klik.

Bibliotekets opgave er at give det enkelte menneske indsigt og viden gennem læsning og kritisk sans. Derfor er bibliotekernes samfundsrolle mere central og afgørende end nogensinde. Men måden, bibliotekerne kan og skal udfylde rollen på er under hastig forandring.

Det giver ikke mening stædigt at fastholde, at et bibliotek kun er et hus med bøger i, hvis succes skal måles i, hvor mange, der ryger over disken. Det svarer til at måle mediehusenes succes kun på evnen til at sælge papiraviser.

Mere vægt på viden – mindre vægt på format
Det vigtige er at fremme oplysning, uddannelse og kulturel aktivitet, som det hedder i bibliotekslovens formålsparagraf. For at løse opgaven fremtidssikret er der behov for at sætte læsning og viden i centrum og nedtone betydningen af det fysiske format.

Vi læser og bruger kultur anderledes end for blot få år siden. Udlånet af fysiske bøger falder samtidig med, at vi køber bestsellere i Bilka og læser stadig flere e-bøger. Det betyder, at bibliotekernes rolle er forandret fra kun at stille til rådighed, til også at formidle og skabe lyst til at læse.

Bibliotekerne skal både leve digitalt og lokalt
Bibliotekernes digitale universer er under hastig udvikling, og det skal også i fremtiden være muligt at låne bøger, musik og film digitalt. Bibliotekerne har en stor opgave foran sig med at udvikle de digitale løsninger.

Overfor det står den lokale forankring, som en gang imellem bliver kritiseret for at stå i vejen. Det er jeg ikke enig i.

Folkebiblioteket er ikke og skal ikke være et statsligt instrument. Folketinget skal skabe rammer, men borgerne og kommunerne skal selv udforme tilbuddene.

Det er der flere årsager til.

For det første så har borgerne vidt forskellige behov i Hvide Sande og Høje Taastrup.

For det andet, så kan den digitale udvikling ikke stå alene. Det fysiske møde med andre mennesker, med bibliotekaren eller med læsesalens rum for fordybelse hænger tæt sammen med det at tilegne sig viden.

Og for det tredje så lever viden og dannelse lige så meget i samtaler mellem mennesker som i bøgerne alene. Derfor skal bibliotekerne lægge rum til debatter, til forfatterforedrag, til studerende, til pensionister – og til samtalerne mellem dem.

Skulle der så – som nogle ynder at karikere – snige sig et yoga-kursus ind, så går det nok. De fleste steder er bibliotekets rolle er reduceret til at leje lokaler ud mod betaling. Så lad være med at puste det op til et argument for at rundbarbere en samfundsinstitution.

Det moderne menneske læser og tilegner sig viden på mange måder, og det er bibliotekets opgave at få flere til at tage del i det og i samtalen i samfundet.

Opdatering af biblioteksloven skal aktivere og skabe
Derfor er jeg spændt på det serviceeftersyn som kulturminister Mette Bock (LA) har annonceret.

Biblioteksloven er fra 2000. En dengang fremsynet lov. Men udviklingen fortsætter hastigt. Lovens fokus på at fremme oplysning, uddannelse og kulturel aktivitet ved at stille bøger og andre medier til rådighed, bør udvides til også være aktivt formidlende, skabe demokratisk debat og deltagende medborgere.

Biblioteket er en magnet af viden, som tiltrækker mennesker og aktiviteter og skaber demokratisk deltagelse. Det ville være et kæmpe tab, hvis det blev skudt i sænk af et ønske om at indskrænke bibliotekerne til at være som for 100 år siden.

Læs også


"Uanset hvor meget vi måler bogudlån og biblioteksbesøg, handler biblioteksdebatten i virkeligheden om et mere normativt spørgsmål: Hvad vil vi med samfundet?
Ønsker vi, at oplysning, kulturel dannelse, livslang læring og rum for at skabe noget sammen alene foregår på markedsvilkår, eller ønsker vi at være fælles om at give disse tilbud til alle uanset social, økonomisk og kulturel baggrund for dermed at bidrage til et bæredygtigt samfund. 
Henrik Jochumsen



Debatpanelet består af:





Steen Bording AndersenSteen Bording Andersen
Formand for Danmarks Biblioteksforening og desuden formand for kulturudvalget i Aarhus Kommune for Socialdemokratiet.


Henrik ChristoffersenHenrik Christoffersen
Økonom og forskningschef i den borligt-liberale tænketank Cepoa, der i oktober udgav et arbejdspapir om bibliotekernes rolle som public service-organ.

Pia Henriette FriisPia Henriette Friis
Pia Henriette Friis er formand for Bibliotekschefforeningen og er til daglig bibliotekschef i Kolding Kommune.


Henrik JochumsenHenrik Jochumsen
Henrik Jochumsen er lektor ved Institut for Informationsstudier ved Københavns Universitet. 

Jane JegindJane Jegind (V)
Jane Jegind har siden 1998 siddet i byrådet i Odense Kommune for Venstre. Siden 2009 har hun været by- og kulturrådmand i kommunen. 


Mogens JensenMogens Jensen (S)
Kultur- og medieordfører for Socialdemokratiet. Medlem af Folketinget siden 2005. 


Ole MünsterOle Münster
Ole Münster som står bag biblioteksvennen.dk



Tine SegelTine Segel
Tine Segel har siden 2015 været formand for Bibliotekarforeningen. 

mandag den 11. december 2017

Det lokale bibliotek blev min vej ind i litteraturens rige – og en personlig redning. Det ændrede min livsbane.

Sådan skrev Politikens chefredaktør under overskriften "Litteratur gav mig en tryghed, jeg aldrig vil svigte" i avisens kronik

Jeg synes I skal læse hans kronik, og blive lidt klogere på hvad det er biblioteket kan med litteratur og det at friste til at læse. Jeg citerer lige lidt her....

Jeg gemte altid den bedste halve fra min madpakke til biblioteket. Leverpostejmaden med agurkestykkerne spiste jeg med hovedet bøjet over en bog på Grindsted Bibliotek.
Jeg gik vel i 5. klasse, og hver dag efter skole gik jeg over på biblioteket på den anden side af Tinghusgade, fordi det ikke altid var lige trygt at gå hjem.
Jeg husker forhallens lugt af bouillon fra kaffeautomaten, jeg husker den bløde og støvede duft af bogrygge på reoler, og jeg husker især den søde kvindelige bibliotekar, som altid hjalp mig, når jeg stod på tæer foran udlånsskranken for at få hjælp. Der stod jeg ofte.
Jeg er søn af kærlige forældre, men en kombination af fattigfirserne, lediggang og for meget Brøndums kan få selv en kærlig far til at gøre ukærlige ting.
Min mor arbejdede i hjemmeplejen, og jeg sørgede altid for at komme hjem efter hende, fordi jeg var bange for det glinsende og hårde blik i min fars øjne.
Nogle vil nok kalde min vej ind i litteraturen for en flugt.

Det er ikke forkert, selv om jeg aldrig selv har oplevet det som en væsentlig sandhed.
Jeg søgte bare en tryghed, og den fandt jeg, når jeg trådte ud af den virkelige verden og trådte igennem porten til ordenes og litteraturens rige. Den tryghed har aldrig svigtet mig, og jeg gør mig i dag umage for ikke at svigte den. Jeg brugte litteraturen til at rejse mig, og den blev en del af min måde at bevæge mig ud i verden og ind i andre menneskers tanker, sprog, psykologi og virkelighedsopfattelser på. For mig er litteratur blevet et afgørende taktslag i spændet mellem et travlt arbejdsliv som chefredaktør på Politiken og et familieliv med tre børn på fire, syv og ni år.
Men alt det er efterrationaliseringer. Som dreng forekom det mig bare helt naturligt, at jeg gik på biblioteket, hvor andre i dag går i fritidsordning eller hjem til deres forældre, selv om jeg medgiver, at mit litteraturvalg udviklede sig i en retning, der nok ikke var helt alderssvarende.
Jeg startede med at tage på eventyr med De Fem og Kim, men efterhånden bevægede jeg mig i retning af de voksnes bogreoler. Hvorfor?
Læs den her 

I dag ville den unge mand måske ikke have startet med at læse De Fem eller Kim bøgerne, men måske en helt anden aktivitet, der ville lokke ind på biblioteket og i litteraturens verden, men det ændre ikke ved at biblioteket kan ændre livsbanen.



onsdag den 29. november 2017

Biblioteket er meget mere end bøger, det handler alt sammen om at læse

I en tid, hvor fake news, populisme og overfladiske medier sætter dagsordenen, og hvor selv USA’s præsident foretrækker at formulere sin politik og holdninger gennem 140 tastetryk på mobilen, er bibliotekernes samfundsrolle mere central og afgørende end nogensinde kan man læse i dagens kronik i Politiken, forfattet af formanden for kulturudvalget i Aarhus Steen Bording Andersen. Han er så også formand for Danmarks Biblioteksforening, så han har stor indsigt i området.

Han tager udgangspunkt i at "Der går længere og længere imellem, at danske børn tilbringer en eftermiddag på sofaen med en bog.

De læser ganske enkelt mindre i fritiden end for syv år siden. Især pigerne har ændret læsevaner og læser mindre i dag. Det er en af de vigtigste konklusioner i rapporten ’Børns læsning 2017’, den største undersøgelse af danske børns læsevaner, der nogensinde er lavet.



Når lystlæsningen er i krise blandt de unge, går det ud over deres evne til at skrive og læse kritisk. Svagere læsere giver vidensunderskud og dårligere sprog – og det er alt sammen med til at hæmme deres muligheder for at deltage i den demokratiske samtale, hvilket svækker samfundets sammenhængskraft

I en tid, hvor fake news, populisme og overfladiske medier sætter dagsordenen, og hvor selv USA’s præsident foretrækker at formulere sin politik og holdninger gennem 140 tastetryk på mobilen, er bibliotekernes samfundsrolle mere central og afgørende end nogensinde.Når lystlæsningen er i krise blandt de unge, går det ud over deres evne til at skrive og læse kritisk. Svagere læsere giver vidensunderskud og dårligere sprog – og det er alt sammen med til at hæmme deres muligheder for at deltage i den demokratiske samtale, hvilket svækker samfundets sammenhængskraft." 

Her remser kronikøren en række eksempler og forhold som er afgørende for samfundets og det enkelte menneskes forhol op. Men læs selv kroniken her 



Der er stor forskel på, hvordan landets 98 kommuner vælger at udforme deres lokale bibliotekstilbud inden for bibliotekslovens meget vide rammer.

"De senere år har flere kommuner valgt at investere hundredvis af millioner kroner i nye biblioteker – og med stor succes. Det gælder eksempelvis Herning, hvor byrådet har prioriteret at puste nyt liv i bymidten med placeringen af et nyt hovedbibliotek i gågaden – og pludselig tiltrækker 700.000 nye kunder til gaden.

Eller når Aarhus placerer det nye hovedbibliotek Dokk1 på den nye havnefront og tiltrækker langt over en milion borgere til at skabe liv i den nye bydel. Eller når Helsingør og Sønderborg skaber store havneomdannelser med biblioteket som en primær vækstdriver.

Det gør lokalpolitikerne, fordi de ved, at biblioteket og dets aktive kultur- og litteraturformidling ikke kun skaber mere vidende borgere, bedre læsere og aktive medborgere, men fordi biblioteket som institution kan skabe liv og sammenhængskraft. Biblioteket er kommunernes kulturelle katalysator og en magnet af viden, som tiltrækker mennesker, aktiviteter og interaktion."

Men læs selv kroniken her 
Og så tilbage til ungdommen og fremtiden, sådan som Steen Bording Andersen slutter med og som Kroniken her også startede med. "For det er læsningen – den opsøgende, nysgerrige og kritiske læsning – der skal styrke også de kommende generationers evne til at deltage i demokratiet. Mødet med litteraturen skal nære deres drømme, styrke deres kompetencer og motivere dem til at bruge deres stemme og deltage i den positive udvikling af vores fælles fremtid.

Derfor er det vigtigt, at man tænker bibliotekerne som mere opsøgende og formidlende, end man gjorde, da den sidste bibliotekslov blev til i år 2000, inden internettet for alvor ændrede vores medievaner og adfærd."

Fra bibliotekernes side har vi allerede afprøvet mange tiltag, gjort os mange erfaringer og skabt gode resultater på at bringe bøgernes verden ind i en ny tid.Vi lever i en tid, hvor det at være læsende, videbegærlig, ikkekommerciel samt kritisk i den digitale verden godt kan opfattes som ’utidssvarende’.

Men i det spil vil de danske folkebiblioteker hellere end gerne være et utidssvarende inspirerende åndehul i en turbulent tid. Ikke mindst for fremtidens, ungdommens og demokratiets skyld.


mandag den 27. november 2017

Bibliotekerne bryder ældres ensomhed, viser nyt projekt

De danske folkebiblioteker kan være med til at afhjælpe ensomhed hos landets ældste, skriver Politiken i dag. Anledningen er at Tænkentanken Fremtidens Biblioteker i dag offentliggør millionprojekt finansieret af Velux Fonden

Gennem halvandet år har tænketanken udviklet et projekt i samarbejde med fire biblioteker og fire almene boligområder i Skælskør, Dalum, Varde og København for med kulturelle aktiviteter at bryde ensomheden og øge livskvaliteten blandt samfundets ældste borgere. 
»En af de store udfordringer i samfundet er ensomhed især hos ældre mennesker. Folkebiblioteket er den kulturinstitution, der når bredest ud i befolkningen, og er i mange lokalsamfund et mødested med mange aktiviteter – også for ældre. Men sjældent med det særlige fokus at skabe fællesskaber og hjælpe ældre ud af ensomhed. Projektet viser, at der er et stort potentiale for bibliotekerne, når det gælder om at yde en indsats for ensomme ældre«, siger projektleder i Fremtidens Biblioteker Louise Agger Nexø.
I dag lancereres resultaterne af det store projekt. Målet er at vise, hvordan bibliotekerne sammen med de almene boligområder kan spille en rolle for ensomme ældre. En håndbog og en animationsfilm vil derefter blive sendt som inspiration til boligorganisationer, kulturinstitutioner og foreninger over hele landet, der kan tænkes at have gavn af erfaringerne, læs selv artiklen i Politiken Politiken http://politiken.dk/kultur/art6224698/Biblioteker-skal-bryde-ældres-ensomhed 

eller dyk selv ned i rapporten

Lanceringskonference den 27. november
Tænketanken inviterer til konference ”Ældre, fællesskab og kultur – En konference om biblioteker, lokale samarbejder og indsatser mod ensomhed.” Det sker på Vartov i København den 27. november fra 9.30-16.00. Konferencen sætter fokus på ældre ensomme og hvilken rolle folkebiblioteket kan spille med afsæt i en ny undersøgelse fra Tænketanken.
Find hele programmet for dagen her
Læs mere om konferencen og vores oplægsholdereher.

For mere viden
Se oversigt over indhentet viden her.
Se oversigt over mediernes dækning her.

tirsdag den 14. november 2017

Hvad skal vi med kulturmødet på Mors?

Kulturmødet​ på Mors indbyder til dialogmøde med interesserede samarbejdspartnere den 15. november fra 12.30 til 15.30 i Salonen på Københavns Hovedbibliotek​.

Da jeg er er moderator på mødet, har jeg tænkt mig, at stille spørgsmålet, hvad skal vi med kulturmødet på Mors.

Men hvad synes du?
Du er også velkommen til at skrive til mig på msh@db.dk hvis du har gode forslag

Danmarks Biblioteksforening er medarrangør af debatten om Kulturmødet og vel naturligt nok, da bibliotekerne i mange kommuner er facilitatorer for borgernes hverdagskultur. Derfor er det også naturligt for DB at tage aktiv del i at skabe kulturpolitisk debat om hvad kultur kan, hvilket jo også er et af målene med kulturmødet. Se mere her

Mødet foregår den 15. november i Salonen, Københavns Hovedbibliootek (stuen), Krystalgade 15, 1172 København K.



Program for dagen: 

12:30
Velkomst v/ medarrangør og ordstyrer Michel Steen-Hansen,
direktør, Danmarks Biblioteksforening
Herunder præsentation af mødets deltagere. 

12:45
Hvor er Kulturmødet 2018 lige nu og hvordan
samarbejder Kulturmødet med kulturlivet
v/ Claus Svenstrup, Kulturmødets ledelse

Herefter drøftelse af samarbejdsformer mellem mødets deltagere.

13:30
Om Kulturmødet 2018s hovedtema og realisering af temaet
v/ Udviklingskonsulent Evanthore Vestergaard, Kulturmødet

13:45
Kulturmødet hele året - og på Mors i august
Om KM Optakt og den årlige samling på Mors - i 2018 23.-25. august.
Om indhold, fysisk udtryk og nye udviklinger i 2018.
v/ Kulturmødets repræsentanter

14:00
Hvad kan I som samarbejdspartnere byde ind med til
Kulturmødet 2018?
Mødets deltagere kommer med idéer, forslag og andre inputs
under en fælles drøftelse af aktuelle problemstillinger i kulturlivet,
ønsker og muligheder.

15:15
Hvad sker der nu?
Om det videre samarbejde, deadlines, planlægningsværktøjer m.v.
v/ Kulturmødets repræsentanter

15:30
Tak for fremmødet - på gensyn på Kulturmødet!
Efter mødet vil der være en forfriskning og mulighed
for at netværke og drøfte konkrete aftaler med Kulturmødets
repræsentanter. 

søndag den 12. november 2017

Stop verden, jeg vil af! Skal vi forbyde mobiltelefoner i skolerne #Bogforum

Skal vi forbyde mobiltelefoner i undervisningen eller skal vi lære dem at bruge den?

I dag kl 10.30 på #Bogforum udfordrer Danmarks Biblioteker i dag forfatteren til bogen "Sluk” Imran Rashid i samtale med med Erik Kristiansen, Brains., om sin vidt debatterede bog om kunsten at overleve i en digital verden,

Jeg ved godt, hvad jeg mener. Men hvad synes du?
Kom forbi og tag del i samtalen.



kl. 11:15 forsætter vi med debat om Digital dannelse?

Camilla Mehlsen, forfatter til ”Teknologiens testpiloter”, i samtale med Erik Kristiansen.

Men vi har i dagen løb meget andet på programmet, som du kan se her

lørdag den 11. november 2017

Hvis man analyserer statistik, i stedet for at vride den fordomsfuldt, kommer et billede af et moderne bibliotek

Sagen er vel nærmere, at bibliotekerne har formået at tage bestik af, at borgernes præferencer for folkeoplysning er under forandring. Ifølge de seneste data er besøgstallet i løbet af ét år steget med næsten fem procent til 37,7 millioner besøg i 2015. Så noget må bibliotekerne gøre rigtigt. skriver Henrik Dørge skriver i dagens Weekendavis
Interessant at se, hvad der sker når en journalist graver lidt dybere, og analyserer årsagerne til borgernes ændrede brug fra af biblioteker, og ser på borgerens behov, frem for at bruge statistikkerne til at understøtte en forudindtaget holdning, som man så ofte ser. Så tak til Weekendavisen og Henrik Dørge for at have gravet i CEPOS´s arbejdspapir, og deres påstande ud fra de kendte statistikker.

"Den borgerlig-liberale tænketanks regnestykke? Man har taget biblioteksudgifterne og divideret med antallet af udlån af trykte bøger. Voila!

Det er imidlertid en hypotetisk og ufuldkommen fremgangsmåde. Dels ser CEPOS bort fra, at bibliotekerne som bekendt også udlåner andre fysiske materialer: musik, film, lydbøger og spil. Dels fraregner man de digitale bogudlån. Mens udlånet af trykte bøger i løbet af fire år er faldet fra 30,3 til 26,8 millioner, er de digitale bogudlån i samme periode vokset fra 0,5 til 2,6 millioner; den tiltagende interesse for netlydbøger og e-bøger mærker forlagsbranchen i øvrigt også. I 2015, det seneste år der er tal for, steg det samlede bogudlån faktisk for første gang i flere år. I alt løb antallet af bogudlån op i 30,4 millioner.

Kritikere af udviklingen ser det som tegn på, at bibliotekarerne desperat leder efter en ny eksistensberettigelse, i takt med at de trykte bøger på hylderne er svundet ind; bestanden er siden 2011 faldet med 2,4 millioner til 15,3 millioner trykte bøger.

Bibliotekernes rolle som formidler af litteratur til borgere i alle aldre er kort sagt stadig enorm. Men først og fremmest hører det med, at bibliotekerne i stigende grad bruger ressourcerne på at være samlingspunkt for aktiviteter som læseklubber, it-vejledning, musik-lytteklubber, kreative værksteder, filmforevisninger, teater, forfatterforedrag og debatmøder. Alene antallet af arrangementer er i løbet af fire år vokset fra godt 13.000 til mere end 20.000."

På den baggrund er det så han når frem til sin konklusion, som vist godt tåler en gentagelse:

Sagen er vel nærmere, at bibliotekerne har formået at tage bestik af, at borgernes præferencer for folkeoplysning er under forandring. Ifølge de seneste data er besøgstallet i løbet af ét år steget med næsten fem procent til 37,7 millioner besøg i 2015. Så noget må bibliotekerne gøre rigtigt."
Jeg har også selv været ude i debat omkring det CEPOS arbejdspapir I Berlingske. 
Hvor jeg hilste debat om bibliotekernes rolle i samfundet velkommen. Derimod har svært ved at genkende  CEPOS forskningschef Henrik Christoffersens påstand om, at bibliotekerne med nye aktiviteter udgør en ulige konkurrence for andre aktører.
I sin fremlæggelse af arbejdspapiret, havde han f.eks. en Povirpoint, hvor han oplistede, at hvis man lavede politisk debat på biblioteket, var det en konkurrent til politiske partier. Jeg må indrømme, at det med sådan en påstand, var meget svært at sidde stille. For hvis debat er en konkurrent til politiske partier, så glemmer man jo mellemregningen demokrati. Og for mig er den demokratiske samtale et mål for os alle uanset hvor den så foregår. 
Til Berlingske sagde jeg

»Bibliotekerne lægger hus til rigtig mange ting, også strikkeklubber, men det betyder ikke nødvendigvis, at det er os, der står for aktiviteterne. Det kan lige så vel være private aktører eller den lokale aftenskole,« siger Michel Steen-Hansen og understreger, at selvom udlånet af papirbøger falder, så stiger det samlede udlån, hvis man tæller lydbøger og e-bøger med.

»Så behovet er der. Faktisk mener jeg, at der mere end nogensinde er behov for det frirum, bibliotekerne er,« siger han.

»De unge læser mindre, det er den egentlige udfordring. Men vi ser jo – det viser de tal, Cepos henviser til, også – at de unge kommer på bibliotekerne. Ikke nødvendigvis for at låne bøger, men for at studere, læse eller bare være der. Og det er OK, for det åbner deres øjne for bøger og viden. Det gælder også voksne, der deltager i foredrag eller læsekredse på bibliotekerne. Vi er også mere opsøgende end tidligere mht. at motivere til læsning, og vi hjælper folkeskolerne med at opbygge de unges kritiske sans og evne til at gennemskue fake news.

Så frem for at begrænse bibliotekerne til at opbevare støv, gamle film og kulturhistoriske bøger, som Cepos foreslår, vil vi meget hellere have frihed til at formidle læsning, viden og litteratur offensivt. Biblioteket er et af de få ikke-kommercielle mødesteder, der er tilbage i byen,« siger Michel Steen-Hansen..."

Men læs selv Berlingskes artikel

fredag den 10. november 2017

DEN KLASSISKE DANNELSESINSTITUTION I EN POSTFAKTUEL TIDSALDER - Faglig Fredag #bogforum

I dag har Bogforum Faglig Fredag, hvor der er inspiration til arbejdslivet og oplæg med substans, som de skriver i programmet. Faglig fredag er et seminar med stor faglighed, der primært henvender sig til bibliotekarer, folkeskolelærere og pædagoger, men som er åbent for alle interesserede. I år er der to temaer, ”Dannelse” om formiddagen og ”Klassikere – hvad siger de os i dag?” om eftermiddagen, og du kan tilmelde dig begge eller kun det ene – det er helt op til dig.

Jeg er på kl. 10.00, med overskriften DEN KLASSISKE DANNELSESINSTITUTION I EN POSTFAKTUEL TIDSALDER
Nogen karakteriserer vores tid, som en postfaktuel tidsalder, hvor vi digitale netværk,  selv skaber egen sandhed og virkelighed, erstatter det store fællesskab. Hvilken rolle spiller biblioteket i den sammenhæng, både som indgang til viden og information, men også som klassisk dannelsesinstitution? Og kan det være med til at skabe grundlaget for deltagelse i fællesskabet?
Michel Steen-Hansen, direktør for Danmarks Biblioteksforening.

Du kan se mine PowerPoint
Men faglig Fredag starter allerede hvor skolen er på programmet, du kan jo kigge forbi
Kl. 09.00: SKOLENS DANNELSE
Dannelse er kommet på den (skole)politiske dagsorden. For bare få år siden talte stort set ingen om dannelse, men nu gør vi det alle. Skolen har i sagens natur ikke dannelsesmonopol, man hvad er skolens bidrag til barnets dannelsesproces. Handler dannelse kun om etiske og demokratiske værdier eller spiller fag og faglighed også en rolle?
Alexander von Oettingen, dr.pæd. og prorektor ved University College Syddanmark.
Kl. 11.00: HVAD ER DIGITAL DANNELSE, OG HVORFOR ER DET VIGTIGT?
Digitale medier er med os hele tiden og overalt. Det har skabt nye muligheder og nye udfordringer for vores samvær. Mange af os taler derfor om, at vi har brug for digital dannelse som en slags færdselsregler på nettet. Men hvad vil det egentlig sige at være digitalt dannet, hvordan bliver vi det – og hvorfor skal vi i det hele taget være det? 
Kirsten Drotner, dr.phil. og professor i medievidenskab på SDU med fokus på digital læring og dannelse.


tirsdag den 7. november 2017

Open Educational Resources and the libraries #UNESCO


At the UNESCO Generelconference in Paris, we have discussed desirability of a standard-setting instrument on international collaboration in the field of Open Educational Resources

It was my job to hold the official Danish speech. I managed to mention the librarians in my speech. However, it became IFLAS's representative who had seriously focused on the role of libraries in education and access to information. See below

You can see my speech here:

One of the most important UN's sustainable development goals is access to information and the ability to use it.

This is one of the reasons why Denmark supports a standard-setting instrument on international collaboration in the field of Open Educational Resources. OER is a part of the digital transformation of education and has the potential to contribute to the realization of SDG4 and 16.10.

It is important, that the instrument is capable of supporting the member states in ensuring, that the quality of the learning materials and the access to it, is satisfying and suitable to the different local needs. In order for OER to be widely used, it is furthermore essential, that adequate guidance on OER is developed and provided to teachers, librarians and students.

It is imperative, that the smaller languages are also supported and it is vital, that the instrument does not promote or cause – accidental or otherwise – infringes on international agreements on copyrights, intellectual property rights and the like.

We are happy to note, that the instrument is a recommendation, because this allows for more flexibility, which is crucial when dealing with digital issues.

Thank you for your attention.

Before the meeting, we discussed in the Danish delegation whether we should mention "that blockchain technology can play an important role in the development of a standard-setting instrument on international collaboration in the field of Open Educational Resources, and would therefore like to emphasize that further exploration in this area should be pursued."

We believe that blockchain technology can play an important role for OER, but nevertheless we chose not to mention it, as it could create confusion to bring in a new topic at the General Conference.

Se også
En 10-årig forklarer: Blockchain | Nysgerrig | DRBlockchain-teknologi er hypet som aldrig før. Men hvad går det egentlig ud på?
See also the speech Stephen Wyber Manager, Policy and Advocacy, IFLA
I am speaking on behalf of the International Federation of Library Associations and Institutions – IFLA – with over 1400 member associations in 142 countries around the world.

Libraries have been promoting open education since long before the term was conceived. School and academic libraries sit at the heart of educational institutions, while public libraries complement the work of schools in promoting literacy, as well as promoting and supporting life-long learning. We are committed to driving progress towards SDG4, as well as across the whole of the 2030 Agenda. 

IFLA does not have a problem with traditional business models for providing educational materials, but believe that OER can offer a response to the market failures that currently exist.

These risk compounding the challenges already faced by vulnerable groups by limiting their access to relevant educational materials. Similarly, we also support balanced copyright regimes that do not pose a disproportionate barrier to access to information and public interest activities. OER should not violate copyright, but copyright rules should not unreasonable hold back OER.

I would therefore like to underline our support for the initiative. In doing so, we encourage UNESCO and its members to steer away from presenting OER primarily as a cost-saving measure. This risks providing an excuse to reduce investment in education. The focus, as underlined, must be on the outcome – a literate, informed and participatory society – not necessarily money.

Similarly, we echo sentiments expressed by colleagues in the education sector that OER should not be used to ‘challenge’ teachers, as suggested in paragraph 26 of document 39 C/47. They should engage them. We look forward to seeing multi-stakeholder coalitions, just like that seen in Ljubljana, emerge at all levels.

The convening power of UNESCO will make a major contribution to understanding the dynamics, the trends and the potential of OER to deliver the 2030 Agenda, and setting relevant goals and objectives. We look forward to continued work on this theme involving both this commission, and others working on education within UNESCO.  

mandag den 6. november 2017

World Trends in Freedom of Expression and Media Development #UNESCO

Today we have a presentation of the World Trends in Freedom of Expression and Media Development report 2017 at UNESCO General Conference.

Across the world, journalism is under fire. While more individuals have access to content than ever before, the combiantion of political polarization and technological change have facilitated the rapid spread of hate speech, mysogyny and unverified 'fake news', often leading to disproportionate restrictions on freedom of expression. In an ever-growing number of countries, journalists face physical and verbal attacks that threaten their ability to report news and information to the public.

In the face of such challenges, this new volume in the World Trends in Freedom of Expression and Media Developmentseries offers a critical analysis of new trends in media freedom, pluralism, independence and the safety of journalists. With a special focus on gender equality in the media, the report provides a global perspective that serves as an essential resource for UNESCO Member States, international organizations, civil society groups, academia and individuals seeking to understand the changing global media landscape.

Click here to discover the trends

FN's kulturskabende styrker #UNESCO

Som jeg tidligere har skrevet om på denne blog, så er jeg med i UNESCO nationalkommission . Det betyder at jeg i disse dage er i Paris til Generalkonference.
I det internationale samarbejde kan man ikke altid
gå rundt råbe demokrati, specielt ikke hvis man
repræsenterer det officielle Danmark,
 men så kan man go i korridorerne og hviske demokrati
eller føre demokratiske samtaler andre steder end på talerstolen,
lærte jeg da jeg deltog i UNESCO generalkonference i Paris
første gang. 

I den brede offentlighed er der nok ikke så mange, der lige har i frisk erindring, hvad  UNESCO er, så jeg plejer at sige, at jeg er folkets repræsentant i FN's kulturbevarende styrker. I de senere år har jeg skærpet retorikken og sagt kulturSKABENDE styrker, fordi det ikke er nok at bevare.
Læs også FN's kulturbevarende styrker

For mig handler UNESCO arbejdet nemlig om, at sikre folk i hele verden adgang til kultur i aller bredeste forstand, for ad den vej at skabe en demokratisk kultur, som sikrer mennesker indflydelse på både eget liv og hele samfundet.

Læs også International udvikling er afhængig af kultur - en politisk erkendelse?

Det er da også UNESCOs formål at bidrage til fred og sikkerhed ved at fremme samarbejde mellem nationerne indenfor de fire mandatområder uddannelse, videnskab, kultur, kommunikation og information.

I disse år handler det meget om FN udviklingsmål 2030 for en bæredygtig udvikling af hele verden (SDG).

Det mandatområde jeg på vegne af bibliotekerne, hører under er kommunikation og information

Her har vi i år et par indlæg under selve Generalkonferencen, som handler om ytringsfrihed, pressefrihed og åben adgang til information, viden og uddannelse.
At understrege, at netop dét er vigtige søjler i et demokratisk samfund, og den ånd er med rette blevet indskrevet i målene for bæredygtig udvikling, især i mål 16, hvor UNESCO faktisk står i spidsen for at udvikle mål 16.10, som lyder
"16.10 Der skal sikres offentlig adgang til information og beskyttelse af fundamentale frihedsrettigheder i henhold til international lovgivning og internationale aftaler."
Vi skal også tale for udviklingen af Open Educational Resources. Som er en del af den digitale transformation af uddannelse og understøtter FN's mål om uddannelse og adgang til indformation til alle, for adgang til information rækker jo ikke langt, hvis man ikke har evnen til at bruge den.

Se også What are Open Educational Resources (OERs)?

Ar arbejde for ytringsfrihed og åben adgang til information og viden er utroligt vigtigt, som en forudsætning for et demokratisk samfund. Specielt i en tid præget af uigennemskuelige nyhedsstrømme, fake news, propaganda og konstruerede informationer. Samtidig med at man målrettet arbejder på at lære det enkelte menneske at kunne mestre alle informationerne, og gennemskue falsk fra sandt (som står i FN mål nr 4) er nødvendigt, når vi oplever at selv statsledere benytter sig af falske nyheder til at fremme deres sag.

Med sådan en overligger, er man også tilbøjelig til at man højtideligt retter ryggen, når man kun har 3 minutter til at aflevere budskabet på sådan en lidt uoverskuelig Generalkonference.

I Danmark hører UNESCO under undervisningsministeriet, så derfor er det Merete Riisager der har holdt hovedindlægget om hele UNESCOS arbejde. Det og hvad vi ellers laver på generalkonferencen kan du se mere om her 

https://www.facebook.com/1738395909758964/photos/a.1782902015308353.1073741829.1738395909758964/1956439804621239/?type=3



tirsdag den 31. oktober 2017

Læselysten blandt danskerne er under forandring og vi lytter meget mere litteratur

Læselysten blandt danskerne er under forandring, og brugen af digitale medier som for eksempel lydbøger er i fremgang. Det viser nye tal i årsrapporten fra kulturministerens Bog- og Litteraturpanel, der netop er offentliggjort.

Se rapporten her Bogen og litteraturens vilkår 2017

At folk lytter til lydbøger som aldrig før, har man i bibliotekssektoren, været meget opmærksomme på i de sidste år, hvor væksten ret tydeligt har kunne ses på eReolen.

Det er også baggrunden for at eReolen, Tænketanken for fremtidens biblioteker og Danmarks Biblioteksforening sætter spot på området og inviterer den 5. december til konference om tendenser og aktører på lydbogsområdet i et nationalt og globalt perspektiv. Se hele programmet



Bogen og litteraturens vilkår 2017 skriver de at "de tre megatrends digitaliseringen, kommercialiseringen og globaliseringen af bogmarkedet er stadig gældende. I årsrapporten 2017 ses konkrete tendenser som markant vækst inden for lydbogsmarkedet, forskelle og forandringer i læsemønstre samt mangfoldighed og kvalitet i sortiment.

Det kan man selv dykke ned i her 

Litteraturen er skubbet i baggrunden i folkeskolen

Jagten på nyttige evner, der umiddelbart kan anvendes på arbejdsmarkedet, har skubbet litteraturen i baggrunden i folkeskolen. Det kan koste børnene erfaringer, der er helt afgørende for at håndtere livet, der ikke altid gør, som man ville ønske skriver næstformanden i Dansklærerforeningens Folkeskolesektion Katja Gottlieb i dag til Information og forsætter.

"Litteratur er ikke et redskab. Det er et fællesskab. Det er menneskets fortællinger iscenesat i tid og rum. Det er historie. Det er et magtmiddel, og det er samfundskritik. Litteratur er i sig selv ikke nyttig, men den er nødvendig.

Danske børn skal selvfølgelig gå i en skole, hvor der er plads til samtalen og mødet med omverdenen. Vi skal passe på, at vi ikke har så travlt med at gætte på, hvad fremtidens arbejdsmarked har brug for, at vi ender som etbenede haner, der står lænet op ad væggen i vores alle sammens hønsehus.

Borgere, der nok kan læse, men ikke kan fortolke og ikke kan forstå. Heldigvis er der stadig små virgiler i verden. Og de ved nok, hvad der er vigtigt. Pæreskud og lakridspiber og sådan."

Hun tager i sit indlæg udgangspunkt i Tænketanken Fremtidens Biblioteker undersøgelse af danske børns læsevaner ”Børns læsning 2017”, som viser , at danske børn læser mindre, end de gjorde for syv år siden, da man sidst undersøgte deres læsevaner.

Hun har endnu en interessant betragtning af skolernes og i særdeleshed danskfagets udvikling, nemlig at "de seneste års enøjede jagt på nytten har vi i skolen fokuseret meget på det målbare, og litteraturarbejdet er blevet gidsel i diskussionen om, hvorvidt skolens primære opgave er at lære eleverne brugsorienterede færdigheder, der direkte kan omsættes til fremtidens arbejdsmarked. Måske som en udløber af denne diskussion forsvandt fiktionsgenren ud af folkeskolens prøve i skriftlig fremstilling i sommer."

En sådan nedprioritering af fiktionsgenren tror jeg er den helt forkerte vej at gå, hvis vi fremover skal udvikle lystlæsende unge mennesker. Som jeg tidligere har påpeget, så er det, at de unge mennesker stopper med at læse bøger i deres fritid er et alvorligt problem. Derfor er det vigtigt at "børnenes voksne", er med til at danne den kommende generation, altså skoler, forældre og kulturinstitutioner som biblioteker. Ellers kan vi frygte at tendensen fra Tænketankes undersøgelse for alvor slår igennem, og selvom vi bliver stadig mere visuelt og audiotivt orienteret, er evnen til at læse afgørende for at kunne deltage, uanset om vi gør det digitalt eller i en bog.
Læs også Børnebogen flyver på DOKK1 til den internationale.....

Sådan som også formanden for Danmarks Biblioteksforening Steen B. Andersen også udtrykte sig i kølvandet på læseundersøgelsen, hvor han slog fast at det er klart at internettet og alle de sociale medier påvirket børnenes læsevaner, ikke mindst fritidslæsningen. Men at det netop derfor et vigtigt at børnene bliver præsenteret for litteraturen og bliver inspireret til lystlæsning. Det er en klassisk opgave for biblioteket, så det er vigtigt at vi styrker litteraturformidlingen, og ikke mindst efter at skolebibliotekerne er blevet til pædagogiske læringscentre er det mere nødvendigt end nogensinde, at man styrker samarbejdet mellem biblioteker og skoler.

Læs også Invester mere i børns læselyst og styrk samarbejdet mellem bibliotek og skole

Det er utroligt vigtigt, at f.eks. skolen og folkebiblioteket arbejder endnu tættere sammen for at få sat fokus på læsningen, både pligtlæsningen i skolen og fritidslæsningen som bibliotekerne skal være med til at motivere til. Alt sammen bakket op af de voksne i hjemmet, som også har et ansvar for, at de unge får tilegnet sig de helt nødvendige læsefærdigheder.

Men læs selv hele indlægget fra Information her