Gå videre til hovedindholdet

Jo stærkere et kulturliv en by har, jo mere tiltrækker den arbejdskraft

Sådan skrev Politiken i ugen løb, hvilket falder mig i hu på vej til KL's Kultur- og Fritidskonference i Aarhussom traditionelt tiltrækker en del kulturpolitikere. Med en kommunal valg vinkende forude er det nok også ret betimeligt, at finde argumenterne frem for at få kultur på den politiske valgkamps dagsorden. Altså ud over at kulturen er det kit der binder os sammen, udviklende for det enkelte menneske, skaber forståelse og indsigt.

Argumentet om at et rigt kulturliv tiltrækker borgere til kommunen er ofte et argument, som vækker genklang, når jeg er rundt i kommunerne og lave oplæg om kultur og biblioteker. Det handler ikke kun om arbejdskraft og flere arbejdspladser i kommunen.  Det handler også om hvor folk bor, langt de fleste kommuner har nemlig en meget tydelig "bosætningspolitik" som fremhæver hvorfor deres kommune er at foretrække at bo i. Sådanne "politikker" indeholder ofte noget om herlighedsværdien, billige grunde, centrale infrastruktur, skøn natur, gode skoler, daginstitutioner og hvad der ellers er afgørende for hvor vi bosætter os.

For kommunerne og deres politikere handler det nemlig om at tiltrække gode skatteborgere, for vi betaler skat der hvor vi bor og ikke der hvor vi arbejdere.

Her spiller kultur en afgørende rolle, hvilket også kan sporet i flere og flere bosætningsstrategier. De billige grunde, naturen og pasningsgarantien kan man nemlig få i rigtig mange kommuner. Mens kultur og vores fritidsvaner ser ud til at være et mere aktivt og afgørende valg. Et valg som spiller en stor rolle når vi skal vælge mellem kommunerne.


Gode kulturtilbud trækker de veluddannede til kommunen
En undersøgelse lavet i juni 2015 af Moos-Bjerre & Lange i samarbejde med Epinion for Danmarks Biblioteksforening, viste at t et veludviklet kulturtilbud i kommunen betyder meget for hvor folk vælger at bosætte sig. Specielt de veluddannede lægger stor vægt på et godt kulturtilbud i kommunen.

Næsten halvdelen af de adspurgte videreuddannede, som er flyttet inden for de sidste 10 år angav, at tilstedeværelsen af et godt kulturelt tilbud i kommunen betød noget ved valget af bopælskommune.
For kortuddannede var det kun hver 4. som angav gode kulturtilbud som betydende for valg af kommune. Særligt blandt de 30-49-årige, som er flyttet indenfor de seneste 10 år betyder tilstedeværelsen af gode kulturtilbud rigtig meget.

Man kan så spørge sig selv om hvem der bidrager mest til skatteindtægten i kommunen og om det er en afgørende faktor for, at man begynder at prioritere kultur højere i sine bosætningsstrategier ude i kommunerne? Eller det er fordi kultur skaber sammenhængskraft, demokratisk deltagelse og indsigt? 

Det skal jeg ikke gøre mig til dommer over, jeg håber bare at kulturen og dens betydning kommer på dagsordenen, også når der bliver kommunal valgkamp i efteråret, samt at politikerne også vil prioritere kultur og biblioteker, når budgetterne skal lægges, for her kniber det mere.

Læs også
Diskutere kultur og effektmåling 
Kulturen som vækstdriver - skal vi have kulturens effekt på den politiske dagsorden?



Kulturen og den demokratiske dannelse
Jeg synes i øvrigt også det er bekræftende når KL til dagen konference sætter nogle af de store ord på Kulturen og indbyder til "Samtale om fællesskaber, dannelse og demokrati" - et af de områder som bibliotekerne rundt om i landet spiller en afgørende rolle i forhold til. KL skriver at " De store fællesskaber er i krise - og hvad med de små? Hvilken rolle spiller kultur- og fritidslivet i en ny virkelighed og er kommunerne på vej ind i en ny rolle? Hvilke værdier og pejlemærker skal vi styre efter i disse år?

En helt central debat og vel også noget af det der afspejles i bibliotekerne som har stadig flere debatarrangementer og flere besøgende, selvom de låner færre fysiske bøger.

Iøvrigt også noget KL sætter fokus på, når de i aften inviterer os på DOKK1

Kommentarer

Populære opslag fra denne blog

Oversigt viser årelang nedbarbering af bibliotekerne - lad det være et wake-up call

"Oversigt viser årelang nedbarbering af bibliotekerne – »grænsen er nok nået« ifølge interesseorganisation" er overskriften på en artikel i Kulturmonitor i dag. Og denne milde underdrivelse om at grænsen nok er nået stammer fra mig og Danmarks Biblioteksforening. Den kunne også have været børn der ikke har adgang til bøger bliver dårligere til at læse. Baggrunden for artiklen er en opgørelse som kulturministeriet har lavet til SF’s socialordfører, Theresa Berg-Andersen. Her har ministeren opgjort antallet af for biblioteker fra 2006 og frem til i dag og gjort det klart, at antallet af danske biblioteker er faldet drastisk gennem de sidste 17 år. Opgørelsen viser at at antallet af biblioteksfilialer, er faldet fra 420 (2006) til 310 (2022) altså en en lukning af 1/4 af bibliotekerne. Havde de dykket lidt længere tilbage end til kommunalreformen kunne de se at antallet er halveret siden 1996 hvor der var 900 betjeningssteder. Stof til politisk eftertanke I Kulturmonitor siger

Fremtidens fysiske bibliotek i Slagelse

Idé I mange år havde Slagelse Centralbibliotek ønsket en udbygning. I 2000 blev arkitekt Claus Bjarrum derfor inviteret til at fortælle om biblioteksbyggeri. Han sagde de magiske ord: I har masser af plads, I bruger den bare forkert! Det blev et af udgangspunkterne da projekt Fremtidens fysiske bibliotek tog sin begyndelse. Biblioteket havde også i nogle år haft en række organisatoriske udfordringer. Derfor valgte man at kæde de to ting sammen. Lundgaard konsulenterne blev koblet på en organisationsudvikling, samtidig med at en arkitekt fra Claus Bjarrum A/S fulgte processen. Den ny organisationsplan byggede på fire dimensioner: Kultur, Viden og Information, Børn samt en social dimension. Denne organisation har vi løbende udfoldet, men det er en ganske anden historie. Med udgangspunkt i disse dimensioner tegnede arkitekten tre skitser til et nyt bibliotek i de eksisterende bygninger. Et entusiastisk kulturudvalg traf den endelige beslutning om at iværksætte skitse 1 til godt 10 mio. kr

Der er brug for bibliotekerne som aldrig før også for Vanopslagh

Hen over sommeren har der været en del debat om biblioteket, som opstod i kølvandet på at formanden for Liberal Alliances Alex Vanopslagh i sin bog ’Vejen til ansvar’ forslår at lukke bibliotekerne. Debatten koger stadig og i dag tager vi en tur i et par radiokanaler, hvor Radio4 sætter emnet til debat kl. 9.00-10.00 og Paw Østergaard Jensen, formand for Danmarks Biblioteksforening spiller ud i Radio4 kl. 09.35 i en snak om, hvorfor det er der er behov for bibliotekerne som ingensinde før og det er da også landets mest besøgte kulturinstitution. P1 Debat forsætter Kl 12.15 -13.30 (denne er udsat til senere på ugen) hvor spørgsmålene igennem debatten bliver: ’Luk folkebibliotekerne? Kan og bør private erstatte dem? Vil det sætte viden, dannelse og lokalsamfund og sammenhængskraft over styr, hvis man lukker? Er bogen død? Er det bibliotekernes rolle at holde diverse arrangementer? Og er systemet indrettet rigtigt i kommunalt regi?’ Panelet er: Jens Kristian Lütken (V) KBH, Simon Fe