tirsdag den 9. maj 2017

Jo stærkere et kulturliv en by har, jo mere tiltrækker den arbejdskraft

Sådan skrev Politiken i ugen løb, hvilket falder mig i hu på vej til KL's Kultur- og Fritidskonference i Aarhussom traditionelt tiltrækker en del kulturpolitikere. Med en kommunal valg vinkende forude er det nok også ret betimeligt, at finde argumenterne frem for at få kultur på den politiske valgkamps dagsorden. Altså ud over at kulturen er det kit der binder os sammen, udviklende for det enkelte menneske, skaber forståelse og indsigt.

Argumentet om at et rigt kulturliv tiltrækker borgere til kommunen er ofte et argument, som vækker genklang, når jeg er rundt i kommunerne og lave oplæg om kultur og biblioteker. Det handler ikke kun om arbejdskraft og flere arbejdspladser i kommunen.  Det handler også om hvor folk bor, langt de fleste kommuner har nemlig en meget tydelig "bosætningspolitik" som fremhæver hvorfor deres kommune er at foretrække at bo i. Sådanne "politikker" indeholder ofte noget om herlighedsværdien, billige grunde, centrale infrastruktur, skøn natur, gode skoler, daginstitutioner og hvad der ellers er afgørende for hvor vi bosætter os.

For kommunerne og deres politikere handler det nemlig om at tiltrække gode skatteborgere, for vi betaler skat der hvor vi bor og ikke der hvor vi arbejdere.

Her spiller kultur en afgørende rolle, hvilket også kan sporet i flere og flere bosætningsstrategier. De billige grunde, naturen og pasningsgarantien kan man nemlig få i rigtig mange kommuner. Mens kultur og vores fritidsvaner ser ud til at være et mere aktivt og afgørende valg. Et valg som spiller en stor rolle når vi skal vælge mellem kommunerne.


Gode kulturtilbud trækker de veluddannede til kommunen
En undersøgelse lavet i juni 2015 af Moos-Bjerre & Lange i samarbejde med Epinion for Danmarks Biblioteksforening, viste at t et veludviklet kulturtilbud i kommunen betyder meget for hvor folk vælger at bosætte sig. Specielt de veluddannede lægger stor vægt på et godt kulturtilbud i kommunen.

Næsten halvdelen af de adspurgte videreuddannede, som er flyttet inden for de sidste 10 år angav, at tilstedeværelsen af et godt kulturelt tilbud i kommunen betød noget ved valget af bopælskommune.
For kortuddannede var det kun hver 4. som angav gode kulturtilbud som betydende for valg af kommune. Særligt blandt de 30-49-årige, som er flyttet indenfor de seneste 10 år betyder tilstedeværelsen af gode kulturtilbud rigtig meget.

Man kan så spørge sig selv om hvem der bidrager mest til skatteindtægten i kommunen og om det er en afgørende faktor for, at man begynder at prioritere kultur højere i sine bosætningsstrategier ude i kommunerne? Eller det er fordi kultur skaber sammenhængskraft, demokratisk deltagelse og indsigt? 

Det skal jeg ikke gøre mig til dommer over, jeg håber bare at kulturen og dens betydning kommer på dagsordenen, også når der bliver kommunal valgkamp i efteråret, samt at politikerne også vil prioritere kultur og biblioteker, når budgetterne skal lægges, for her kniber det mere.

Læs også
Diskutere kultur og effektmåling 
Kulturen som vækstdriver - skal vi have kulturens effekt på den politiske dagsorden?



Kulturen og den demokratiske dannelse
Jeg synes i øvrigt også det er bekræftende når KL til dagen konference sætter nogle af de store ord på Kulturen og indbyder til "Samtale om fællesskaber, dannelse og demokrati" - et af de områder som bibliotekerne rundt om i landet spiller en afgørende rolle i forhold til. KL skriver at " De store fællesskaber er i krise - og hvad med de små? Hvilken rolle spiller kultur- og fritidslivet i en ny virkelighed og er kommunerne på vej ind i en ny rolle? Hvilke værdier og pejlemærker skal vi styre efter i disse år?

En helt central debat og vel også noget af det der afspejles i bibliotekerne som har stadig flere debatarrangementer og flere besøgende, selvom de låner færre fysiske bøger.

Iøvrigt også noget KL sætter fokus på, når de i aften inviterer os på DOKK1

Ingen kommentarer:

Send en kommentar