Gå videre til hovedindholdet

Opslag

Det postfaktuelle samfunds bibliotek - guide til at spotte Fake News

Det vakte furore da Danmarks Biblioteksforening i lørdags kunne meddele at en EU-dom fremover ville forhindre bibliotekerne i at udlåne fysiske bøger. Men det viste sig da også at være en aprilsnar og start på en Fake News-kampagne. Det har Danmarks Biblioteksforening i dag udsendt PRESSEMEDDELELSE om  Det vakte også opsigt, at plakater fra FakestraBladet mødte deltagerne da de ankom til Det Bibliotekspolitiske Topmøde forleden. Det var for at gøre opmærksom på en brændvarm problematik om falske nyheder og alternative facts. Men det er også startskuddet til Danmarks Bibliotekers kampagne om at gøre det enkelte menneske i stand til at genneskue de falske nyheder. Til det har Danmarks Biblioteksforening udviklet en meget enkelt guide. Mange taler om et postfaktuelt samfund, og at falske nyheder er styrende for medierne, den politiske dagsorden og hvad vi alle sammen deler og læser på de sociale medier. Mange taler om at pressen, som ”den fjerde statsmagt”, er svaret på at afslør

Dannelse, deltagelse og demokrati – kommer ikke af sig selv #dbTOPmøde

Stadigt skarpere meninger brydes, medierne er hurtige og korte og det enkelte menneskes forståelse kommer under pres. Hvordan sikrer vi, at vi som borgere kan udvikle os på et demokratisk oplyst grundlag, når stadig mere information brydes ned i små bidder, til tider ude af kontekst, og fake news blomstrer som aldrig før? Sådan skrev Danmarks Biblioteksforening som optakt til deres Bibliotekspolitiske Topmød e, som løber af staben den 30. og 31. marts 2017 En undersøgelse fra 2016 viste, at biblioteket betyder rigtig meget for den demokratiske samtale. Over halvdelen af alle brugere af bibliotekerne oplever, at de bliver en del af fællesskabet ved at bruge biblioteket. Biblioteket giver adgang, udfordrer, inddrager, faciliterer og indgår på mange andre måder i rigtig mange borgeres hverdag. Bibliotekernes opgave som et af demokratiets og oplysningens grundpiller er evident, men hvordan sikrer vi, at det også er tilfældet i fremtiden? ”Det er jo lige nøjagtig det, biblio

Dannelse, deltagelse og demokrati - Det Bibliotekspolitisk Topmøde #dbTOPmøde

Nu starter Det  Bibliotekspolitisk Topmøde , mødestedet for kulturpolitikere og kulturfolk. Du kan følge os undervejs på #dbTOPmøde   på Twitter Danmarks Biblioteksforening på Facebook , hvor der også vil være livetream af udvalgte seancer  Eller du kan følge manden bag biblioteksdebat hvor han sikkert også pipper undervejs på                      @saintmichels   Se programmet og alt det praktiske på  db.dk/2017 Dannelse, deltagelse og demokrati  Biblioteket giver adgang, udfordrer, inddrager, faciliterer og indgår på mange andre måder i rigtig mange borgeres hverdag. Men i en tid, hvor alt bliver målt, vejet og vurderet, er det vigtigere end nogensinde, at bibliotekerne også tydeligt får fortalt, hvad de kan og gør. Bibliotekerne skal demonstrere deres nødvendighed og ikke være bange for at sige det højt. På det Bibliotekspolitiske Topmøde 2017 sætter vi fokus på nogle af de helt centrale områder, hvor bibliotekernes styrker ses bedst. Med afsæt

Præsenter folk for informationer og fortællinger de ikke selv har valgt og skab fælles oplevelser

Demokrati og retsstat er betingelser for ytringsfrihed. Og hvis borgerne i et givent fællesskab ikke er forbundet i en fælles samtale, vil den sociale orden krakelere. Det er to afgørende præmisser for, at borgerne bliver bundet til hinanden. For det første skal folk konfronteres med informationer og fortællinger, som de ikke selv har valgt. »Møder, som hverken er planlagt eller forudsete, er centrale for demokratiet,« skriver den amerikanske stjerneforsker og intellektuelle Cass Sunstein i #Republic: Divided Democracy in the Age of Social Media ... I følge Rune Lykkeberg i Dagens Information en både fremragende og problematisk bog, som undersøger forholdet mellem sociale medier, den digitale offentlighed, falske nyheder og det amerikanske demokrati »De er vigtige for at sikre os mod opløsning, polarisering og ekstremisme, som er det forudsigelige resultat af enhver situation, hvor folk kun taler med ligesindede.« Folk skal for det andet have fælles oplevelser, så de

Behovet for at vi kan gennemskue #FakeNews vokser sammen med nye medier

S ådan sagde Journalist Jeppe Juhl rent faktisk til Information. Han stiftede i 2017 internetmediet 24nyt.dk og er også kandidat for Nye Borgerlige. I 1989 vandt han dansk journalistiks fornemste pris, Cavlingprisen , sammen med Ander Peter Mathiasen. Nye danske medie som 24nyt, der har de højreorienterede amerikanske medier Fox News og Breitbart som forbilleder skaber et stadig øget behov at det enkelte menneske kan gennemskue hvad falske nyheder er. Vi deler informationer i en hastighed, så den 4 statsmagt som pressen ynder at kalde sig, ikke er i stand, at lave fakatjekt på alt inden det havner på den offentlige dagsorden. Her kan biblioteket spille en afgørende rolle. Det vil også være et af temaerne på Det Bibliotekspolitiske Topmøde i næste uge. Udfordringen er nemlig at nyhedsstrømmen går stadig stærkere, og også i medieverdenen er der en tendens til at det væsentligste nyhedskriterium er at udkomme først. Ud fra devisen ”del eller dø” er det ikke altid kildekritik o

Uddannelse, alder og køn afgør, hvor meget vi læser - ny undersøgelse

Uddannelse, alder og køn har indflydelse på, hvor meget vi læser. Det viser en ny rapport, som kulturministerens Bog- og Litteraturpanel udgiver i dag. Hovedpunkter i rapporten Kvinder læser oftere end mænd. I Danmark læser 47 procent af kvinderne skønlitteratur ugentligt eller hyppigere, mens tallet er 29 procent for mændenes vedkommende.  De ældre læser mest. 25 procent af den danske befolkning på 70 år eller derover læser skønlitteratur dagligt eller næsten dagligt. Det samme gælder kun for 12 procent af de 15-19 årige. Uddannelse spiller en rolle i forhold til læsning. 49 procent af danskere med en lang eller mellemlang uddannelse læser skønlitteratur ugentligt eller hyppigere. Det samme gør sig gældende for 33 procent af befolkningen, der har folkeskolen som højeste uddannelse. Læs hele rapporten  her Bog- og Litteraturpanelets hjemmeside  Det skal tilføjes, at på grund af metodiske forskelle er det ikke muligt at sammenligne landene direkte, men man kan dog udle

S og SF formænd vil bruge biblioteker til at få Danmarks til at hænge sammen

"Kørekortet skal fornyes, arbejdsløsheden skal udskiftes med et nyt job, din datter skal vaccineres, og du skal også aflevere en bog. Hvor går du så hen? BIBLIOTEKET I fremtiden skal svaret være "på det lokale servicecenter," foreslår Mette Frederiksen Socialdemokraterne og Pia Olsen Dyhr SF i en fælles kronik i Jyllands-Posten De vil have flere kommuner til at oprette lokale servicecentre, som samler byens jobcenter, sundhedsklinikker, bibliotek, borgerservice, udlevering af medicin og måske også flere lokalbetjente. Ifølge SF-formand Pia Olsen Dyhr skal der rettes op på, at alt for mange funktioner er rykket ud af byerne" skriver Danmarks Radio - Og så bliver byerne jo tomme, siger Pia Olsen Dyhr. I den østjyske by Galten uden for Aarhus lukkede rådhuset efter kommunalreformen i 2007. Her har man nu samlet en række funktioner på byens bibliotek. Det eksempel kan I se mere om her, hvor biblioteket skaber liv og borgernær service i områder som

Kulturens betydning for den kommunale udvikling - #KLtop17

Ofte kaldes KL Topmødet, lidt hånligt, den store kommunale fætter-kusinefest er KL, men det er faktisk her, de politikere som i den virkelige verden sætter kursen for velfærdssamfundet samles. Det er nemlig de lokale politikere fra de kommuner, som administrerer over 3/4 af de danske velfærdssamfund opgaver. Det kan godt være folketingspolitikerne fylder mest i vore medier, men når det kommer til den velfærd vi møder i hverdagen, så er det altså de kommunale politikere der har nøglen. I flere år  har jeg gennemgået KL's beretning og konstateret, at man ikke ofre mange ord på kultur, hvis det overhoved nævnes. Jeg har også tidligere forgæves søgt efter hvordan kommunerne bruger den best besøgte kulturinstitution biblioteket aktivt og strategisk i en kommunaludvikling. På den anden side, så er det trods alt vigtigere, at man forholder sig til kulturen og bibliotekerne politiske ude i kommunerne. Og det gør man heldigvis. Den interesserede læser kan selv læse KL's  elektr

Let’s Rethink - come to the EBLIDA-NAPLE conference

If you haven’t register for the EBLIDA-NAPLE conference Let’s Rethink in Aarhus on 4 May 2017 it is time to do so. With Aarhus' being Cultural Capital this year, there are many conferences and tourists in town  so do it now   http://conferencemanager.events/eblida2017/accommodation.html . Invitation to the 25th EBLIDA Annual Council Meeting & EBLIDA-NAPLE Conference, 3-4 May 2017 Theme: Let’s rethink Let’s rethink is the actual theme of Aarhus, European Capital for Culture 2017 , and it seemed fitting to adopt this motivating theme and make it ours after 25 years of existence, to rethink our work, our mission and our impact through a one-day conference on 4 May 2017. Design thinking, 24/7 information accessible everywhere, from all devices, hyper-connected citizens, the Internet of things, big data, smarts cities, information overload, artificial intelligence, androids, mass-digitisation, books, music, movies, literacy, trans-literacy, e-books etc.  Th

Når digital dannelse bliver et politiske spørgsmål og biblioteket er en del af løsningen

I dag skal jeg optræde med oplæg om hvordan de digitale strategier og materialer på bibliotekerne ændrer vores adfærd og er med til at bryde udkantseffekten . Den korte udgave af hovedpointerne er at man i den nyeste undersøgelser ser begyndende tendenser til: Ø Større brug fra udkanten Ø Større brug fra lavere uddannede Ø Sammenhæng mellem fysisk og digital brug Det er ikke overraskende konklusioner, men det er først nu der er større empiriske målinger på effekten. Bibliotekerne har i årevis, ud fra indikationer på disse tendenser, investeret store summer i digitale strategier, for at give borgerne digital adgang til e-bøger, film, musik og anden digital kultur og information. Dette på trods af at bibliotekerne, har været den kulturinstitution, der er besparet mest de seneste 10 år.  I samme perioder er 1/3 af de fysiske biblioteker lukket, men netop derfor har bibliotekerne valgt at supplere de fysiske tilbud med digitale. Anledningen til at vi løfter lidt af sløret fo

At række ud efter mennesker med SoMe på den gode måde og i egen produktion

Mange biblioteker rundt om i landet har en meget aktiv socialmediestrategi, og rækker på den vis ud mod deres brugere, men også helt nye brugere som måske ellers ikke ville få øje på deres tilbud. Nogle steder medfører det også at bibliotekerne bliver producenter, og ikke kun formidlere. Det tror jeg er en nødvendighed i en stadig mere digital verden, hvor de fleste ikke kun forbruger digital, men også skaber digitalt. I dag er jeg på besøg i mit gamle hood og er imponeret over hvad Ringsted Bibliotek formår, at skabe på de sociale medier. F.eks. har de skabt serien "Børn i bussen", hvor børnehavebørn fra Ringsted snakker om bøger, og det deler de flittigt på youtube, twitter og facebook, men tjek dem selv ud, det er inspirerende. For tiden er jeg på jagt efter, hvordan kulturinstitutioner bruger SoMe til at række ud efter nye brugergrupper, og jeg håber I vil hjælpe mig ved at sende de bedste eksempler I kender - msh@db.dk Og så synes jeg lige I skal nyde denne lil

USA er mere Hollywood end bibliotek og se bare resultatet

Amerika har mere med Hollywood end med biblioteker at gøre: Hvis bøger overhovedet figurerer, er det kun i form af bibler eller manualer. Eller en lovbog. Det kan godt være, at Trump kan tweete, men han kan ikke skrive pointerer Richard Swarts i sin sproglige analyse af den amerikanske magt i gårsdagens Information. Det er ingen tilfældighed, at det er domstolene, Donald Trump slår sig på. Her findes nemlig den elite, der har gjort præcis tale og skrift til sit våben. I en stadig mere kompleks, modsætningsfuld og sammenvævet verden øges paradoksalt nok efterspørgslen efter quick fixes – de hurtige og de enkle løsninger på vores problemer. Dem, der kan læse og skrive, er karakteriseret ved, at de ikke normalt har quick fixes på lager. Ja, de ligefrem advarer imod og forsøger at undgå at gå den vej. Populisternes styrke er derimod, at de har masser af meget enkle løsninger at byde på – i hvert fald så længe de ikke behøver at blive omsat til handling, for så kan de h